United-stjerner på øl og burgere

Spillerne i Manchester United får praktisk talt maskinen til måling af fedtprocent til at bryde sammen, fordi de lever så usundt, fortæller en tidligere United-spiller

Haps, haps, haps, nu skal vi på McDonald's. (Foto: AP)
Haps, haps, haps, nu skal vi på McDonald's. (Foto: AP)

Medmindre spillerne i Manchester United har ændret kostvaner for ganske nylig, så spiser de burgere og drikker øl.

Det er i hvert fald, hvad den tidligere United-spiller Gerard Piqué fortæller. 21-årige Piqué, som forlod United til fordel for Barcelona i forsommeren 2008, fortæller, at maden er meget engelsk i storklubben.

- Den (maden, red.) var skandaløs. Alle spiste, hvad de havde lyst til, og når man kender den typiske engelske mad, så kan man lige forestille sig, hvad jeg taler om, siger Piqué til The Daily Telegraph.

- Hver 15. dag blev vi placeret i noget, vi kaldte 'bildæk-maskinen', for at få målt vores fedtprocent. Du ville blive forbløffet over, hvor mange af spillerne som praktisk talt ødelagde maskinen, fordi deres diæt var baseret på øl og burgere, siger Piqué.

Spanieren fortæller også om visse kommunikationsvanskeligheder i klubben.

- Da jeg ankom, kunne jeg ikke tale engelsk, og jeg var lidt tabt under taktik-møder.

- 'The Gaffer', som Ferguson kaldes i Manchester, talte en meget skotsk form for engelsk, og det kunne for mit vedkommende lige så godt have været kinesisk. Men jeg var ikke den dårligste - der er spillere i den nuværende trup, som stadig ikke forstår ham, påstår Barcelona-forsvareren.

1 af 2 Gerard Piqué. (Foto: AP)
2 af 2 Haps, haps, haps, nu skal vi på McDonald's. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere