Liverpool-triumf i Bolton

Liverpool og Daniel Agger vandt 2-0 ude over Bolton Wanderers i lørdagens tidlige Premier League-kamp

Steven Gerrard og Fernando Torres havde en andel i Liverpools sejr over Bolton lørdag. (Foto: Getty Images)
Steven Gerrard og Fernando Torres havde en andel i Liverpools sejr over Bolton lørdag. (Foto: Getty Images)

Liverpool FC overtog føringen i Premier League lørdag eftermiddag, da Bolton på Reebok Stadium blev besejret 2-0.

Sejren blev grundlagt på en god første halvleg, hvor The Reds styrede begivenhederne og bragte sig på 1-0 ved Dirk Kuyt.

Hollænderne stod klar i straffesparksfeltet efter 28 minutter, da Albert Riera smed et godt indlæg ind i panden på ham. Afslutningen mod det fjerneste målhjørne kunne Bolton-målmand Jussi Jääskeläinen kun sprælle efter.

Fortjent efter spil og chancer, og Robbie Keane burde have udbygget føringen et par minutter senere, men ireren formåede at sende bolden forbi, selvom han var helt fri foran mål.

Kort inden pausen fik Gary Cahill et mål annulleret efter hjørnespark, hvor Kevin Nolan skubbede til José Reina.

Et eller andet må Bolton-manager Gerry Megson have puttet i teen i pausen, for hjemmeholdet var anderledes fokuserede og i teten efter pausen.

En tand mindre
Gæsterne, der havde Daniel Agger med i midterforsvaret hele kampen, bakkede og overlod en del af initiativet til værterne. Efter syv minutter spil afdriblede Ricardo Gardner Reina, men afslutningen gik et par meter forbi. Agger forsøgte at dække første stolpe, men danskeren gled i stedet ind i stolpen og bankede tænderne ned i knæet.

Det kostede en tand, men Agger spyttede den bare ud og fortsatte.

Robbie Keane var efter en skidt første halvleg pillet ud til fordel for Fernando Torres, der viste sin verdensklasse efter 73 minutter. Netop som Liverpool var mest presset, stak han i kontraløb og servede med en lækker yderside-aflevering bolden for Steven Gerrard, der headede sit hold på 2-0.

Gardner havde endnu en kæmpe afbrænder - det samme havde Torres og Lucas fra tæt hold. Men cifrene blev der ikke ændret yderligere på.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere