Gode udsigter for Schmeichel

Kasper Schmeichels konkurrent i Manchester City, Joe Hart, blev skadet søndag og ventes ude i mindst en måned

Kasper Schmeichel gjorde comeback for Manchester City, da Mark Hughes' søndag spillede uafgjort 2-2 med Hull City i Premier League.

Den danske keeper kom på banen, da Joe Hart måtte udgå med en ankelskade efter et kvarters spil.

Ifølge de første meldinger er Hart ude en måneds tid.

- Vores medicinske stab skal se på ham, når vi kommer hjem. Men det er sandsynligt, at han er ude minimum tre-fire uger, sagde Mark Hughes efter kampen mod Hull.

- Han er naturligvis ude af Englands kamp på onsdag, men det er et hårdt slag for os, fordi vi har nogle vigtige kampe foran os, sagde manageren.

Uheldet skete i forbindelse med Hulls første mål, hvor Hulls Daniel Cousin landede ovenpå Hart.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere