Ronaldo i vanvittigt lønkrav

Cristiano Ronaldo vil have flere penge for at spille i Manchester United. Portugiseren forlanger halvanden mio. kroner i ugeløn

Cristiano Ronaldo kunne godt tænke sig en lønforhøjelse. (Foto: AP)
Cristiano Ronaldo kunne godt tænke sig en lønforhøjelse. (Foto: AP)

Selvom Cristiano Ronaldo angiveligt er glad og tilfreds med tilværelsen som Manchester United-spiller, så vil portugiseren have flere penge for at trække i den røde trøje.

Således er Ronaldos agent, Jorge Mendes, fløjet til England for at forsøge at åbne forhandlinger om en kontraktforlængelse. Og ifølge The Sun har agenten et lønkrav med i bagagen, som nok skal give farver i manager Sir Alex Fergusons kinder.

Ronaldo håber nemlig tilsyneladende på et raskt lille lønhop, der vil sikre ham en ugeløn i omegnen af 1,6 mio. kroner.

Det ublu lønkrav kommer kun få måneder efter Ronaldos veldokumenterede sommerflirt med Real Madrid, og det er da også mere end tvivlsomt, om United-ledelsen bider på.

Det er nemlig ikke mere end et år siden, at Cristiano Ronaldo underskrev en femårig kontrakt, der sikrer ham mere end en million kroner om ugen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere