Arsenals drenge tævede Wigan

En flok juniorer fra Arsenal drev gæk med Wigan Athletic, der tabte på Emirates og dermed er ude af Liga Cup'en

Han scorede ikke, men Jack Wilshere spillede en god kamp, da Arsenal knækkede Wigan. (Foto: Getty Images)
Han scorede ikke, men Jack Wilshere spillede en god kamp, da Arsenal knækkede Wigan. (Foto: Getty Images)

Uden danske Nicklas Bendtner spillede Arsenal sig tirsdag aften sikkert videre i Liga Cup'en.

Hjemme på Emirates Stadium vandt The Gunners 3-0 over Wigan Athletic og er dermed klar til kvartfinalerne.

Danske Nicklas Bendtner var ikke i truppen, hvor gennemsnitsalderen blandt de 11 startende var på 19,09 år. Altså må det antages, at Arsene Wenger efterhånden betragter Bendtner som en garvet rotte i faget - sine blot 20 år til trods...

Arsenal, der havde den polske målmand Lukasz Fabianski på 23 år som anfører, begyndte klart bedst og satte Wigan under et massivt pres. Det resulterede i flere store chancer, men Chris Kirkland var i hopla og leverede flere verdensklasseredninger, der holdt gæsterne inde i kampen.

Han kunne dog ikke stille noget op kort inden pausen, da Jay Simpson gled igennem på oplæg fra Jack Wilshere og passerede målmanden.

Samme Simpson udbyggede føringen 10 minutter inden i anden halvleg, mens Carlos Vela scorede kampens sidste mål.

Stoke City med Thomas Sørensen på bænken avancerede i turneringen efter 2-0 over Rotherham United. Casper Ankergren stod på mål for Leeds United, der tabte 1-2 ude til Derby County uden Martin Albrechtsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere