Chelsea er ude efter Owen

Scolari har fået over 100 millioner kroner at købe ind for, fortæller engelske medier. Michael Owen fra Newcastle kan blive ny Chelsea-spiller

Ifølge flere engelske medier er Chelsea på jagt efter Michael Owen (Foto: AP)
Ifølge flere engelske medier er Chelsea på jagt efter Michael Owen (Foto: AP)

Efter besparelser i budgettet, har Chelsea-træner Felipe Scolari fået i omegnen af 10 millioner pund til at købe nye spillere i vinterpausen. Scolari er derfor på udkig efter en ny angriber, der kan dække for Drogba og Anelka.

Ifølge The Sun var Scolaris førstevalg den brasilianske måltyv Luis Fabiano, men Sevillas pris lød på 25 millioner pund, hvilket var over Chelseas budget. Så nu går jagten efter Newcastles Michael Owen, som Chelsea - skriver BBC - har vurderet til mellem 3 - 5 millioner pund.

Owen er netop genoptrænet efter en skade, og der er meget nervøsitet på Stamford Bridge på grund af alle de skader, han har haft i sin karriere. Derfor har de valgt at overvåge hans kondition og form i de kommende uger, inden de vælger at byde på ham.

Michael Owen, der er vant til en ugeløn på 108.000 pund, må finde sig i, at han formentlig ikke kan blive lige så højt betalt i Chelsea. Chelsea har konkurrence fra Tottenham, der efter sigende også er på udkig efter en god angriber.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere