Frank Arnesens job i fare

En større sparerunde i Chelsea kan koste Frank Arnesen jobbet, eftersom han ikke har nået det mål, klubben har opsat for hans arbejde med klubbens talentmasse

Frank Arnesen var blandt andet til stede under AaB's 6-3-nederlag til spanske Villarreal. (Foto: Lars Poulsen)
Frank Arnesen var blandt andet til stede under AaB's 6-3-nederlag til spanske Villarreal. (Foto: Lars Poulsen)

En løn til omkring 17 millioner kroner - og manglende resultater - kan blive Frank Arnesens problem, når Roman Abramovich gennemtvinger besparelser i Chelsea. Det skriver The Times.

Klubben har for nylig fyret to tredjedele af de internationale talentspejdere, som arbejder under Arnesen, og den danske chef kan blive den næste, der rammes af sparekniven. Træner Scolari har i sparerunden også fået besked på, at han ikke kan købe spillere, før han har solgt nogle.

Arnesen sidder ifølge The Times i stilllingen som talentchef frem til næste sommer, hvor hans kontrakt skal genforhandles.

Udover den store løn er det mangel på resultater, der bringer Arnesens job i fare.

Ved sin ansættelse var det den tidligere danske landsholdsspillers opgave indenfor tre år at levere en førsteholdsspiller fra klubbens egen talentafdeling - og derefter en ny spiller til førsteholdet hvert år.

Indtil videre har ingen Chelsea-talenter dog slået sig igennem til debut på førsteholdet under Arnesen. Det sidste Chelsea-talent, der fik debut for klubben, var John Terry for 10 år siden.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere