Liverpool smed sejren væk

Tottenham sprudler igen, og Harry Redknapps spillere fik vendt 0-1 hjemme på White Hart Lane til 2-1 sejr over Liverpool

Pludselig kom Tottenham ind i kampen igen, da Jamie Carragher blev presset til at score i eget net. (Foto: Getty Images)
Pludselig kom Tottenham ind i kampen igen, da Jamie Carragher blev presset til at score i eget net. (Foto: Getty Images)

Dirk Kuyt bragte efter ganske få minutter Liverpool foran 1-0 på et flot skud tæt under mål.

Tottenham har efter fyringen af Juande Ramos fået nyt liv med Harry 'Houdini' Redknapp i manager-stolen, men de to holds placering i tabellen var alligevel så langt fra hinanden, at det mål måtte antages af være det første af flere til de røde.

Spillet undervejs i kampen viste da også, at Liverpool var rækkens bedste hold - indtil i dag. I styrtende London-regn styrede de begivenhederne, det brændte ofte på i Tottenham-feltet.

I anden halvleg ramte Liverpool, som havde Daniel Agger med i hele kampen, hjemmeholdets opstander flere gange, blandt andet da Steven Gerrard lobbede bolden på overliggeren efter en fejl af Tottenham-målmanden Gomes.

Men så gik det bananas.

Først var det selveste Mr. Liverpool i forsvaret, Jamie Carragher himself, der blev presset af Ledley King på et indlæg i en grad, så han headede bolden i eget net.

Derefter begyndte Spurs at øjne den store overraskelse, og i kampens overtid fik Roman Pavlyuchenko sin fod foran Daniel Agger og scorede til Tottenham-sejr.

Dermed er det farvel til duksepladsen i Premier League for Liverpool, der må overlade den til Chelsea.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere