Shevchenko øjner chancen

Med Didier Drogba ude af spillet som følge af en operation i knæet, ser Andrej Shevchenko muligheden for et længe ventet gennembrud i England

Andrej Shevchenko scorede ét af Chelseas to mål i sejren over Sunderland lørdag. (Foto: AP)
Andrej Shevchenko scorede ét af Chelseas to mål i sejren over Sunderland lørdag. (Foto: AP)

Med Didier Drogba ude med skade - og et forestående Africa Nations Cup i januar - øjner Andrej Shevchenko chancen for at bide sig fast i Chelseas startopstilling.

Det lægger den ukrainske landsholdskaptajn ikke skjul på efter lørdagens sejr over Sunderland, hvor han tilmed kom på måltavlen for bare anden gang denne sæson.

- Didier er meget vigtig for os, men nu bliver manageren nødt til at give mig en chance, siger Shevchenko til The Mirror mandag.

Det bakker manager Avram Grant op om.

- Jeg tror på, at Sheva vil vokse med ansvaret nu. Han er en dygtig spiller, og at score mål er hans arbejde. Det er hans liv, siger Grant, der ellers ikke - som forgængeren José Mourinho heller ikke havde for vane - har givet Shevchenko alverdens spilletid.

0 kommentarer
Vis kommentarer