Bendtner på pletten for Birmingham

Landsholdsangriberen Nicklas Bendtner havde en afgørende pande med i Birminghams 3-2-sejr over Wolverhampton søndag

Nicklas Bendtner kom på tavlen, da Birmingham besejrede Wolverhampton 3-2. (Foto: Thomas Borberg)
Nicklas Bendtner kom på tavlen, da Birmingham besejrede Wolverhampton 3-2. (Foto: Thomas Borberg)

Birmingham overhalede Sunderland og fører i den næstbedste engelske fodboldrække, Premiership, efter sejren på 3-2 over Wolverhampton søndag eftermiddag.

Det så ellers ikke for godt ud for Birmingham, da Michael McIndoe med to scoringer inden for fire minutter bragte hjemmeholdet Wolves foran 2-1 med tyve minutter igen.

Men et kraftfuldt hovedstødsmål af Nicklas Bendtner og en sen scoring af Cameron Jerome vendte kampen til Birminghams fordel, ligesom målmand Colin Doyle med en straffesparkredning i overtiden bestemt også har andel i, at Birmingham stadig ligger godt til i kampen om oprykning til Premier League.

Med to spillerunder igen har holdet 83 point foran Sunderland med 82 og Derby, der har 81 point. De øvrige hold kan ikke længere rykke direkte op.