Bendtner og Eriksen i pokal-clinch

Arsenal og Tottenham mødes i tredje runde af den engelske pokalturnering FA Cup - Laudrup på stor opgave

De to landholdskammerater Nicklas Bendtner og Christian Eriksen kan komme til at stå over for hinanden i den engelske FA Cup. (Foto: Jens Dresling)
De to landholdskammerater Nicklas Bendtner og Christian Eriksen kan komme til at stå over for hinanden i den engelske FA Cup. (Foto: Jens Dresling)

Der er lagt op til et kæmpe opgør i tredje runde af den engelske pokalturnering - den traditionsrige FA Cup. Og det er endda et opgør, der - måske - involverer to danske landsholdsstjerner, der kan komme med i clinch med hinanden.

For hvis Nicklas Bendtner fortsat befinder sig i Arsenal i den første weekend af januar, kan han se frem til et opgør mod de nordlondonske rivaler fra Tottenham med Christian Eriksen i truppen.

Det er et lokalopgør, som Nicklas Bendtner har gode erfaringer med, idet han for seks år siden scorede sit første Premier League-mål for Arsenal mod netop Tottenham. Danskeren blev dengang tilmed matchvinder for Arsenal med sit hovedstødsmål til 2-1.

Dagens lodtrækning til tredje runde af FA Cup'en blev forestået af den tidligere Tottenham-angriber Teddy Sheringham, der dermed ikke var god ved sin tidligere klub.

Se også: TV: Se alle lørdagens Premier League-mål

Da Arsenal og Tottenham tidligere på sæsonen mødtes i Premier League, vandt Arsenal med 1-0 i en kamp, hvor ingen af de to danskere var med.

Londonbraget var dog ikke den eneste interessante af de 32 parringer.

Således skal Michael Laudrups Swansea på udebane op mod mesterholdet Manchester United, mens Andreas Cornelius og Cardiff også kommer på en svær opgave på udebane mod Newcastle.

I alt byder lodtrækningen på fem opgør mellem Premier League-hold, idet West Bromwich og Crystal Palace også mødes, mens Norwich tager imod Fulham.

Se også: Arsenal kan også snuble

De forsvarende pokalvindere fra Wigan skal op mod Milton Keynes Dons fra den tredjebedste række, mens Daniel Agger og Liverpool fik en forholdsvis god lodtrækning med en hjemmekamp mod vinderen af opgøret mellem Mansfield og Oldham. Det er dog to hold, som Liverpool har 'interessante' erfaringer med.

For et år siden vandt Liverpool med nød og næppe 2-1 over Mansfield i tredje runde af FA Cup'en, før de i anden runde tabte sensationelt til netop Oldham ...

Der kan også blive tale om et opgør mellem to danske målmænd, idet Thomas Sørensens Stoke får besøg af Leicester med Kasper Schmeichel.

Se også: Magiske Suarez slagtede West Ham

Den fulde lodtrækning:
Barnsley-Hartlepool/Coventry
Yeovil-Leyton Orient
Liverpool-Oldham/Mansfield
Nottingham Forest-West Ham
Bristol City-Watford

Southend-Millwall
Middlesbrough-Hull
West Brom-Crystal Palace
Kidderminster-Peterborough
Doncaster-Stevenage

Stoke-Leicester
Southampton-Burnley
Newcastle-Cardiff
Rochdale-Leeds
Wigan-MK Dons

Charlton-Wrexham/Oxford
Manchester United-Swansea
Port Vale-Plymouth
Norwich-Fulham
Aston Villa-Sheffield United

Macclesfield-Sheffield Wednesday
Sunderland-Carlisle
Bolton-Blackpool
Blackburn-Manchester City
Everton-QPR

Brighton-Reading
Arsenal-Tottenham
Birmingham-Bristol Rovers/Crawley
Grimsby-Huddersfield
Ipswich-Preston

Derby-Chelsea
Bournemouth-Fleetwood/Burton

[[[

Resultater fra 15. spillerunde i Premier League:

Man. Utd-Newcastle 0-1 (0-0)
0-1 Yohan Cabaye (61. minut)
Tilskuere: 75.233

Southampton-Man. City 1-1 (1-1)
0-1 Sergio Agüero (10. minut). 1-1 Pablo Osvaldo (42. minut)
Tilskuere: 31.229

Liverpool-West Ham 4-1 (1-0)
1-0 Guy Demel (42. minut/selvmål). 2-0 Mamadou Sakho (47. minut). 2-1 Martin Skrtel (66. minut/selvmål). 3-1 Luis Suarez (80. minut). 4-1 Joey O'Brien (84. minut/selvmål)
Udvisning: Kevin Nolan, West Ham (82.)
Tilskuere: 44.781

Crystal P.-Cardiff 2-0 (1-0)
1-0 Cameron Jerome (6. minut). 2-0 Marouane Chamakh (58. minut)
Tilskuere: 23.000

Stoke-Chelsea 3-2 (1-1)
0-1 André Schürrle (10. minut). 1-1 Peter Crouch (42. minut). 1-2 André Schürrle (53. minut). 2-2 Oussama Assaidi (90. minut). 3-2 Stephen Ireland (90. minut)
Tilskuere: 25.154

WBA-Norwich 0-2 (0-1)
0-1 Gary Hooper (13. minut). 0-2 Leroy Fer (89. minut)
Tilskuere: 25.000

Sunderland-Tottenham 1-2 (1-1)
1-0 Adam Johnson (37. minut). 1-1 Paulinho (43. minut). 1-2 John O'Shea (50. minut/selvmål)
Tilskuere: 37.963

Fulham-Aston Villa 2-0 (2-0)
1-0 Steve Sidwell (21. minut). 2-0 Dimitar Berbatov (30. minut/str.)
Tilskuere: 22.288

Arsenal-Everton 1-1 (0-0)
1-0 Mesut Özil (80. minut). 1-1 Gerard Deulofeu (84. minut)
Tilskuere: 60.001

]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer