Tottenham i pokalfadæse

Thomas Sørensen fik modsat Anders Lindegaard spilletid, da Manchester United slog Stoke ud af Capital One Cuppen. I London tabte Tottenham kamp ét efter Andre Villas-Boas.

Tottenham var på vej til sejr i Tim Sherwoods debut som midlertidig manager, man satte den til efter to sene mål af West Ham. (Foto: Sang Tan/AP)
Tottenham var på vej til sejr i Tim Sherwoods debut som midlertidig manager, man satte den til efter to sene mål af West Ham. (Foto: Sang Tan/AP)

Capital One Cup'en er en af de turneringer, hvor man må formode, at der kan falde lidt spilletid til Anders Lindegaard i Manchester United af sig, men sådan gik det ikke, da De Røde Djævle onsdag aften mødte Stoke i den engelske cup-turnering. Anders Lindegaard var end ikke på bænken for storklubben.

Spilletid var der til gengæld til en dansker i den modsatte ende, hvor Thomas Sørensen som i alle øvrige Cup-kampe for Stoke vogtede målet.

Og den danske veteranmålmand gjorde det glimrende i Stoke-buret, men han kunne ikke forhindre Manchester United i at tage en 2-0-sejr og dermed billetten til næste runde med sig fra Brittania Stadium.

Den første scoring faldt efter godt en times spil, da den udskældte offensivspiller Ashley Young dukkede op og hamrede bolden forbi Thomas Sørensen fra lang afstand. Efter 78 minutter slog Patrice Evra sejren fast med en sikker scoring fra kanten af feltet.



Se også: Sørensen inde - Lindegaard helt ude

I London var der lokalopgør i samme turnering, da Tottenham havde besøg af West Ham.

Spurs fyrede tidligere på ugen Andre Villas-Boas, og derfor var opgøret den vikarierende manager Tim Sherwoods debut. Og han lagde ud med at tabe 1-2 til naboerne fra Upton Park og desuden holde Christian Eriksen på bænken i alle 90 minutter.

Tottenham bragte sig foran efter 67 minutter ved Emmanuel Adebayor, men efter en time udlignede Matthew Jarvis, inden Modibo Maiga blev matchvinder fem minutter senere.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

Kvartfinaler i den engelske Liga Cup i fodbold:

Sunderland-Chelsea 2-1 efs.
Ordinær kamp 1-1
0-1 Lee Cattermole (46. minut/selvmål). 1-1 Fabio Borini (88. minut). 2-1 Sung-Yong Ki (118. minut)
Tilskuere: 20.731

Leicester-Man. City 1-3 (0-2)
0-1 Aleksandar Kolarov (8. minut). 0-2 Edin Dzeko (41. minut). 0-3 Edin Dzeko (53. minut). 1-3 Lloyd Dyer (77. minut)
Tilskuere: 31.119

Tottenham-West Ham 1-2 (0-0)
1-0 Emmanuel Adebayor (67. minut). 1-1 Matt Jarvis (80. minut). 1-2 Modibo Maïga (85. minut)
Tilskuere: 30.000

Stoke-Man. Utd 0-2 (0-0)
0-1 Ashley Young (62. minut). 0-2 Patrice Evra (78. minut)
Tilskuere: 25.928

0 kommentarer
Vis kommentarer