Syv fodboldspillere arresteret for svindel

Syv fodboldspillere er blevet arresteret for hvidvaskning af penge og bestikkelse, oplyser engelsk politi

Der er angiveligt ingen Premier League-spillere indblandet i en ny svindelskandale i engelsk fodbold. (Foto: AP)
Der er angiveligt ingen Premier League-spillere indblandet i en ny svindelskandale i engelsk fodbold. (Foto: AP)

Der er torsdag arresteret syv fodboldspillere, som alle er mistænkt for fusk i forbindelse med fodboldkampe i de lavere engelske divisioner.

Det oplyser den engelske politimyndighed National Crime Agency (NCA), og anholdelserne er nu oppe på 13 i alt, da der i december også blev anholdt seks spillere, som torsdag igen blev anholdt.

De syv yderligere fodboldspillere, som blev anholdt torsdag, er alle fra det nordvestlige England, oplyser NCA.

Se også: United vil sprænge banken for Bayern-spiller

- I december 2013 arresterede NCA seks mænd efter en efterforskning, hvor personerne var mistænkt for bestikkelse og pengevask i forbindelse med fodboldkampe.

- De er blevet forhørt og kan løslades igen den 8. april mod kaution, men de skal forhøres yderligere på et senere tidspunkt, skriver NCA på sin hjemmeside.

- Betjente fra NCA har aktivt forfulgt flere spor i den igangværende efterforskning. NCA har i dag arresteret de seks oprindeligt mistænkte personer baseret på nye beviser.

Se også: Lukaku-agent afslører Tottenham-flirt

- Desuden er yderligere syv fodboldspillere mellem 18 og 30 år blevet arresteret, fordi de er mistænkt for involvering i forbrydelserne.

- De syv mænd, der er arresteret ud over de oprindelige seks personer, er alle fra fodboldklubber fra det nordvestlige England. Alle 13 personer forhøres på politistationer over hele landet, forklarer NCA.

Se også: WBA-talent nægter søgsmål mod holdkammerat

Efterforskningen gik i gang på grund af oplysninger fra den engelske avis The Sun i søndags.

Da efterforskningen stadig er i gang, kan man ikke give flere detaljer på nuværende tidspunkt, lyder det afsluttende fra politimyndigheden.

0 kommentarer
Vis kommentarer