Den engelske FA Cup er berømt og berygtet for sine store overraskelser og Davids kamp mod Goliat.
Og selvom dagens kamp mellem Premier League mandskabet Liverpool og Oldham, der tildagligt nyder en tilværelse i den tredjebedste række, udefra set kan ligne en kedelig kamp, er der langt fra tale om en helt ’almindelig’ fodboldkamp.
For for Liverpools træner Brendan Rodgers, vil det nemlig være et møde med sin 20-årige søn Anton, der spiller midtbane for undertippede Oldham.
De to kamphaner har da også frydet sig over lodtrækningen forud for dagens kamp.
Liverpool griner af Sterling-rygterAnton Rodgers er ikke i tvivl om, at det bliver noget helt specielt at betræde Liverpools hjemmebanes legendariske græs.
- Jeg troede ikke på det i første omgang. Jeg troede det var for godt til at være sandt. Da jeg fik fat i min far, var der ret mange drillerier frem og tilbage, fortæller Rodgers Jr. til engelske The Guardian forud for dagens kamp.
Helenius-mål i pokal-chokBrendan Rodgers brugte første samtale med sin søn efter lodtrækningen til at advare ham mod Liverpools skræmmende styrke.
- Jeg fortalte ham, at vi var det mest scorende hold i Premier League sidste sæson, hvordan Anfield er et fort og jeg glæder mig til at se ham
Men selvom Anton Rodgers formentlig kan booste sine karrieremuligheder med en god præstation på skræmmende Anfield, skal han ikke regne med særbehandling fra far Rodgers tropper.
Gunners plaffede Eriksen ned- Jeg fortæller mine spillere, at nummer 17 (Anton Rodgers nummer red.) er deres bedste spiller. Jeg bliver nød til at få holdet til at holde øje med ham, for han er en god spiller.
- Jeg kan ikke se bort fra ham, bare fordi det er Anton, siger Brendan Rodgers til The Guardian.
Det er tredje gang i træk, at Liverpool møder Oldham i FA Cup’en.
Det er dog langt fra lutter gode minder storklubben har med dagens modstander. I sidste sæson lykkedes det mirakuløst for Oldham på hjemmebanen i det nordlige England at slå Liverpool ud i fjerderunde af turneringen.
Manchester City-flop i FA Cup'enDengang var nøglen til Oldham sejr et arbejdsraseri fra hjemmeholdet, en bane i jammerlig forfatning og et umotiveret Liverpool mandskab, der skammeligt måtte tage tilbage til havnebyen med et 3-2 nederlag i bagagen.
Kampen mellem Liverpool og Oldham sparkes i gang klokken 16.00.