Arsene Wenger stolt af revanche

Arsene Wenger hylder sit mandskab og i særdeleshed målmand Lukas Fabianski efter sejren over Liverpool

Foto: AP/Sang Tan
Foto: AP/Sang Tan

Arsenal tog søndag en flot hævn over Liverpool efter sidste weekends smertelige 1-5-nederlag på Anfield, da The Gunners ekspederede Daniel Agger og co. ud af FA Cup'en med en sejr på 2-1. Til stor glæde for Arsene Wenger.

Se også: Agger snydt i FA Cup-exit

- Intensiteten i vores præstation er jeg meget tilfreds med. Jeg er meget stolt over vores reaktion på det store nederlag i sidste uge. Liverpool er et godt hold, og det viste de igen i dag, siger Arsenal-manageren til BBC og roser især målmand Lukas Fabianski, der reddede Arsenal i flere omgange i starten af kampen:

- Han var fantastisk. Jeg er meget glad på hans vegne, for han er en dygtig målmand. Det bliver jeg også ved med at sige til ham, men det er på banen, han skal vise det.



Se også: Arsenal-stjerne i sex-skandale

Chelsea-manager Jose Mourinho kaldte tidligere på ugen Arsene Wenger en specialist i fiaskoer, og de udtalelser er løbet med meget af opmærksomheden i England i de seneste par dage. Men franskmanden nægter at kaste med mudder efter Mourinho.

- Det vil jeg ikke ind på - det var tåbelige og disrespektfulde udtalelser. Jeg taler aldrig om ham på mine pressekonferencer. En ting ved jeg dog - det er mere pinligt for Chelsea, end det er for mig, lyder det fra Arsene Wenger.

Resultater fra FA Cup'ens ottendedelsfinaler:

Sunderland-Southampton 1-0 (0-0)
1-0 Craig Gardner (50. minut)
Tilskuere: 16.777

Cardiff-Wigan 1-2 (1-2)
0-1 Chris McCann (18. minut). 1-1 Fraizer Campbell (27. minut). 1-2 Ben Watson (40. minut)
Tilskuere: 17.123

Sheffield W.-Charlton udsat

Man. City-Chelsea 2-0 (1-0)
1-0 Stevan Jovetic (17. minut). 2-0 Samir Nasri (67. minut)
Tilskuere: 47.013

Everton-Swansea 3-1 (1-1)
1-0 Lacina Traore (5. minut). 1-1 Jonathan de Guzman (16. minut). 2-1 Steven Naismith (65. minut). 3-1 Leighton Baines (72. minut/str.)
Tilskuere: 31.498

Sheffield United-Nottingham Forest 3-1 (0-1)
0-1 Jamie Paterson (28. minut). 1-1 Conor Coady (66. minut). 2-1 Chris Porter (90. minut/str.). 3-1 Chris Porter (90. minut)
Tilskuere: 25.118

Arsenal-Liverpool 2-1 (1-0)
1-0 Alex Oxlade-Chamberlain (16. minut). 2-0 Lukas Podolski (47. minut). 2-1 Steven Gerrard (60. minut/str.)
Tilskuere: 59.801

Brighton-Hull mandag kl. 20.45

0 kommentarer
Vis kommentarer