City-manager forventer hård modstand

Roberto Mancini er opmærksom på, at Leeds i sidste runde slog stærke Tottenham ud af pokalturneringen

Foto: AP/Jon Super
Foto: AP/Jon Super

Selv om man har samlet et stjernespækket hold, der har kostet mange millioner pund, er der ingen garanti for sejr, når man møder hold fra de lavere rækker i den engelske pokalturnering, FA Cuppen.

Lørdag tabte Arsenal 0-1 til Blackburn fra den næstbedste række, og Manchester City kan også få det svært, når mestrene søndag møder den falmede storklub Leeds hjemme på Etihad Stadium.

- FA Cup'en er anderledes. Det bliver ikke let, og Leeds slog Tottenham i sidste runde, siger Manchester Citys manager Roberto Mancini ifølge nyhedsbureauet AFP

Efter en stor økonomisk nedtur ligger Leeds i den næstbedste række, og dagene med dyre stjerner i Yorkshire-klubben er forbi.

Det er da også klubbens manager, Neil Warnock, som Roberto Mancini først og fremmest har respekt for.

Læs også:

Se også: Mancini: Fyreseddel? Ha ha ha

Warnock overtog Leeds sidste år, efter at han noget overraskende var blevet fyret i Queens Park Rangers, som han ellers havde ført op i Premier League.

- Warnock er en topmanager, der har stor erfaring. Jeg mødte ham sidste år, da han havde Queens Park Rangers, og vi havde store problemer, da vi vandt 3-2 på udebane. Han har en stor viden om fodbold, siger Roberto Mancini.

Klubbens rumænske reservemålmand Costel Pantilimon får en sjælden chance i målet, fordi Joe Hart skal have en pause midt i et hårdt program.

- Jeg vil ændre lidt på holdet, for jeg har to eller tre spillere, der er skadet, men derudover vil jeg stille i stærkeste opstilling, lyder det fra Roberto Mancini.

Kampen i Manchester spilles søndag klokken 15.00.

[[[[[[[[[[

Femte runde af FA Cup'en:

Lørdag:

* Luton-Millwall 0-3 (0-2)

0-1 James Henry (12. minut). 0-2 Rob Hulse (32. minut). 0-3 Dany N'Guessan (85. minut).

Tilskuere: 9.768.

* Arsenal-Blackburn 0-1 (0-0)

0-1 Colin Kazim-Richards (72. minut).

Tilskuere: 60.070.

* MK Dons-Barnsley 1-3 (0-2)

0-1 Chris Dagnall (3. minut). 0-2 Marlon Harewood (19. minut). 1-2 Dean Bowditch (61. minut). 1-3 Chris Dagnall (90. minut).

Udvisning: Alan Smith, MK Dons (90.)

Tilskuere: 14.475.

* Oldham-Everton 2-2

1-0 Jordan Obita (13. minut). 1-1 Victor Anichebe (25. minut). 1-2 Phil Jagielka (48. minut). 2-2 Matt Smith (90. minut).

Tilskuere: 9.473.

Søndag:

* Manchester City-Leeds 4-0 (2-0)

1-0 Yaya Touré (5. minut). 2-0 Sergio Agüero (15. minut/str.). 3-0 Carlos Tévez (52. minut). 4-0 Sergio Agüero (74. minut).

Tilskuere: 46.849.

* Huddersfield-Wigan 1-4 (0-2).

0-1 Callum McManaman (31. minut). 0-2 Arouna Kone (40. minut). 0-3 James McArthur (56. minut). 1-3 Lee Novak (62. minut). 1-4 Arouna Kone (89. minut).

Tilskuere: 12.117.

Mandag:

* Manchester United-Reading

Onsdag 27. februar:

* Middlesbrough-Chelsea

Fjerde runde, omkamp, søndag:

* Chelsea-Brentford 4-0 (0-0).

1-0 Juan Mata (54. minut). 2-0 Oscar (68. minut). 3-0 Frank Lampard (71. minut). 4-0 John Terry (81. minut).

Tilskuere: 40.961.

Lodtrækning til kvartfinalerne:

Millwall-Blackburn

Manchester United/Reading-Middlesbrough/Chelsea

Manchester City-Barnsley

Oldham/Everton-Wigan

]]]]]]]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere