Wenger om pibekoncert: Helt normalt

Det bliver heller ikke i år, at Arsenal vinder et trofæ efter pokalblamage mod Blackburn

Arsene Wenger kan forvente at komme yderligere under pres efter endnu en trofæløs sæson, hvor nu kun to ting kan redde en del af æren - en plads i Champions League og at slutte højere i tabellen end lokalrivalerne fra Tottenham ... (Foto: PA/Daniel Hambury)
Arsene Wenger kan forvente at komme yderligere under pres efter endnu en trofæløs sæson, hvor nu kun to ting kan redde en del af æren - en plads i Champions League og at slutte højere i tabellen end lokalrivalerne fra Tottenham ... (Foto: PA/Daniel Hambury)

Ikke siden FA Cup-triumfen i 2005 har Arsenal vundet et trofæ, og det bliver heller ikke i denne sæson, trofæ-tørken bliver brudt.

Og måske lå den frustration i baghovedet på Arsenal-tilskuerne hjemme på Emirates Stadium, da de lørdag eftermiddag fulgte spillerne til omklædningsrummet med en pibekoncert efter et choknederlag på 0-1 hjemme til Blackburn i dagens ottendedelsfinale i dette års version af den traditionsrige pokalturnering, som Arsenal har vundet ti gange.

- Hvad kan man forvente? Skulle folk klappe os ad banen, når vi taber sådan en kamp? Det er helt normalt.

- Vi har bare tabt en kamp i dag, og vi skal ikke tænke så meget over de otte sæsoner. Spillerne i dag har ikke været med i de otte sæsoner, og vi må fokusere på den næste kamp, siger Arsenal-manager Arsene Wenger til BBC efter dagens skuffelse mod en modstander fra den næstbedste række.

- Jeg kan ikke forstå, hvordan vi kunne tabe kampen. Vi havde bolden meget, og de havde kun en afslutning på mål. Men de forsvarede sig godt, og så kan man tabe sådan en kamp, når man laver en fejl i forsvaret, som den vi lavede, siger Wenger til BBC.

Læs også:

Se også: Pokalsensation: Kæmpeflop af Arsenal

Arsenal ligger pt. på femtepladsen i Premier League, hele 21 point efter førende Manchester United, men holdet er dog med i kampen om en plads i næste sæsons Champions League i skarp duel med bl.a. lokalrivalerne Tottenham på fjerdepladsen.

For Blackburn var sejren og det sensationelle avancement til kvartfinalen en enorm opmuntring efter sidste sæsons nedrykning fra Premier League til The Championship, hvor holdet pt. ligger på en ottendeplads.

- Det har været op og ned de seneste to år, men under den nye manager (Michael Appleton, red.) er tingene begyndt at ændre sig. Vi er ikke langt fra en playoff-plads nu.

- Det er en stor præstation at vinde, gå videre til næste runde og holde nullet. Vi var flyvende efter de seneste resultater i ligaen, men vi vidste, at det ville blive svært at komme hertil. Vi vidste, at vi skulle grave dybt og ikke give dem for meget plads. Det lykkedes glimrende, siger forsvarsspilleren Scott Dann til BBC og fortsætter:

- Når man kommer hertil og ser på holdopstillingen, er der altid 11 topspillere på den. Så vi kiggede ikke på holdopstillingen før kampen. Med 25 minutter tilbage satte de tre reserver ind - Wilshere, Cazorla og Walcott - og så vidste vi, at det ville blive op ad bakke. Men vi hang i, siger Scott Dann.

[[[[[[[[[[

Femte runde af FA Cup'en:

Lørdag:

* Luton-Millwall 0-3 (0-2)

0-1 James Henry (12. minut). 0-2 Rob Hulse (32. minut). 0-3 Dany N'Guessan (85. minut).

Tilskuere: 9.768.

* Arsenal-Blackburn 0-1 (0-0)

0-1 Colin Kazim-Richards (72. minut).

Tilskuere: 60.070.

* MK Dons-Barnsley 1-3 (0-2)

0-1 Chris Dagnall (3. minut). 0-2 Marlon Harewood (19. minut). 1-2 Dean Bowditch (61. minut). 1-3 Chris Dagnall (90. minut).

Udvisning: Alan Smith, MK Dons (90.)

Tilskuere: 14.475.

* Oldham-Everton 2-2

1-0 Jordan Obita (13. minut). 1-1 Victor Anichebe (25. minut). 1-2 Phil Jagielka (48. minut). 2-2 Matt Smith (90. minut).

Tilskuere: 9.473.

Søndag:

* Manchester City-Leeds 4-0 (2-0)

1-0 Yaya Touré (5. minut). 2-0 Sergio Agüero (15. minut/str.). 3-0 Carlos Tévez (52. minut). 4-0 Sergio Agüero (74. minut).

Tilskuere: 46.849.

* Huddersfield-Wigan 1-4 (0-2).

0-1 Callum McManaman (31. minut). 0-2 Arouna Kone (40. minut). 0-3 James McArthur (56. minut). 1-3 Lee Novak (62. minut). 1-4 Arouna Kone (89. minut).

Tilskuere: 12.117.

Mandag:

* Manchester United-Reading

Onsdag 27. februar:

* Middlesbrough-Chelsea

Fjerde runde, omkamp, søndag:

* Chelsea-Brentford 4-0 (0-0).

1-0 Juan Mata (54. minut). 2-0 Oscar (68. minut). 3-0 Frank Lampard (71. minut). 4-0 John Terry (81. minut).

Tilskuere: 40.961.

Lodtrækning til kvartfinalerne:

Millwall-Blackburn

Manchester United/Reading-Middlesbrough/Chelsea

Manchester City-Barnsley

Oldham/Everton-Wigan

]]]]]]]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere