Annonce:
Annonce:

England i oprør: Voldtægtsdømt spiller gør comeback

Den voldtægstdømte fodboldspiller Ched Evans er på vej til comeback, og det har skabt debat i England

Ched Evans i aktion for landsholdet (Foto: Polfoto)
Ched Evans i aktion for landsholdet (Foto: Polfoto)
Annonce:
Følg Fodbold

Debatten raser værre end en efterårsstorm i England i øjeblikket, hvor over 60.000 har skrevet under på, at den voldtægtsdømte fodboldspiller Ched Evans ikke skal have lov at gøre comeback på banen.

Den 25-årige blev i 2012 idømt fem års fængsel for voldtægt, efter at han året inden havde dyrket sex på et hotel med en kvinde, der var alt for fuld til give sit samtykke. Efter to et halvt år vil han til oktober blive løsladt og har nu fået kontrakt med klubben Sheffield United i den engelske 2. division.

Landsholdsspiller dømt for voldtægt

 

Men det deler i den grad vandene, at en voldtægtsdømt skal have lov at gå på banen. Ikke mindre end 61.000 har skrevet under på en underskriftsindsamling, der skal sætte en stopper for det.

Annonce:

Årsagen til bekymringen er, at det vil sende et dybt skadeligt signal i forhold til voldtægt.

- Det er selvfølgelig enhver kriminels ret at afsone sin straf og komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det står vi ved. Men samtidig må vi opfordre Sheffield United til at tænke grundigt over den besked, det vil sende, når de straks genansætter en, der er blevet dømt for så alvorlig en forbrydelse, siger Katie Russell, der er kommunikationschef i Rape Crisis (voldtægts krisecenter, red.) i England og Wales.

Ched Evans spillede i sine unge år for Manchester City, hvor han blandt andet var med til at sende AaB ud af UEFA Cup'en tilbage i 2009. Inden sin dom spillede han i netop Sheffield United, der altså har valgt at genansætte ham til stor debat.

Engelske aviser: Svineheldige City  

Annonce:

Evans appellerede i sin tid dommen til højesteret, og fastholder fortsat sin uskyld i sagen. To gange er hans appel om at blive frikendt blevet afvist i retten, men hans juridiske team forsøger fortsat at få omstødt dommen for at få renset Evans navn.

Og det er da heller ikke alle, der vil have sat en stopper for comebacket.

- Min kæreste havde sex med en anden kvinde, og det var ikke rart, at hele verdenen skulle se det, men jeg stod ved Cheds side, og det gør jeg stadig, siger Natasha Massey, Ched Evans kæreste, til Sky News.

- Vi ville slet ikke have denne snak, hvis ikke det var fordi, Ched var professionel fodboldspiller og havde det job, inden han røg i fængsel, siger Massey, der mener, at det er en helt normalt proces at komme tilbage på arbejdsmarkedet, når man har afsonet sin straf.

- Alt, hvad Ched ønsker, er at komme tilbage på arbejde. Han elsker virkelig at spille fodbold, at score og bare komme hjem og have en familie.

Sheffield United har ikke ønsket at kommentere sagen, men klubbens manager Nigel Clough har været i fængslet og besøge Evans, ligesom man løbende har holdt kontakten med ham.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: