Absurd: Hold fra sjette division vil have Ronaldinho

Engelske Basingstoke Town FC vil have fingrene i transferfrie Ronaldinho. Klubben optræder til dagligt i den sjette bedste engelske række

Ronaldinho i den sjettebedste engelske række? (Foto: AP)
Ronaldinho i den sjettebedste engelske række? (Foto: AP)

Man skulle tro, at de har tabt de engelske småkager eller puttet sjove tingi  five o'clock-theen i Basingstoke Town FC.

Klubben fra Conference South - den sjette bedste række i England - har kastet deres kærlighed på 34-årige Ronaldinho, der i slutningen af juli fik ophævet sin kontrakt med Atletico

Det har nu fået Basingstoke Town til at bejle til den tidligere PSG-, Milan- og Barca-stjerne.

- Han er kontraktløs og på fri transfer, så hvis han vil til engelsk fodbold, kan jeg ikke finde på en bedre måde at gøre det på end at skrive under med Basingstoke Town.

- Vi har diskuteret frem og tilbage, og der et tilbud på bordet. Nu er det op til Ronaldinho, siger Basingstoke Towns 'marketing director' til Basingstoke Gazette

Se også: Store roser til Sloth efter Leeds-debut

Se også: TV: Hylder United-indkøb for denne præstation

Basingstoke har fået en flot start på tilværelsen i Conference South. Holdet lægger på tredjepladsen og har tilkæmpet sig 12 point på seks kampe. Så måske Ronaldinho alligevel kan lokkes til den ukendte engelske klub.

Brasilianeren har tilbragt de seneste tre sæsoner i den brasilianske liga for henholdsvis Flamengo og Atletico Mineiro.

Her han han lavet 28 mål og 28 assists i 80 kampe i alle turneringer, så mon ikke han også ville kunne lidt, hvis han takker ja til tilbuddet fra Basingstoke Town.

0 kommentarer
Vis kommentarer