Den traditionsrige engelske pokalturnering FA Cuppen er kendt for at levere overraskelser hvert eneste år, og denne sæson er ingen undtagelse.
Det fik Championship-klubben Reading at føle, da de blev ekspederet ud af Kidderminster Harriers, der til daglig gør sig i Englands sjette bedste række.
Klubben, der holder til sydvest for Birmingham, slog sensationelt Reading ud med en 2-1-sejr, hvilket medførte en baneinvasion fra hjemmeholdets ekstatiske fans.
Reading ligger lige nu 79 pladser over Kidderminster i det engelske ligasystem, og med spillere som Danny Drinkwater og Alen Haliovic med fra start var det forventet, at klubben, der senest var i Premier League i 12/13-sæsonen, ville vinde sikkert.
Gæsterne kom dog også foran, men scoringer fra hjemmeholdets Sam Austin og Amari Morgan-Smith i anden halvleg vendte kampen til Kidderminsters fordel.
Artiklen fortsætter under billedet...
- Vores overordnede mål er at komme op og spille i League Two, men de her dage, vil altid være forblive i hovedet på spillerne, udtalte Kidderminsters manager, Russ Penn, til The Oldham Times efter kampen.
Den lykkelige træner håber, at miniput-klubben trækker et endnu stærkere hold i næste runde.
- Jeg er Wolves-fan, men har aldrig spillet mod dem. Så selvfølgelig vil jeg gerne møde dem. Wolves, Manchester United, Arsenal, Chelsea. Det er vildt bare at snakke om de her klubber.
Længere nordpå blev der også leveret en kæmpe sensation, da verdens rigeste klub Newcastle måtte se sig slået af League One-holdet Cambridge United på eget græs: