Bekymrende tal: Unge hooligans stormer frem

De bliver yngre og metoderne mere hårdhændede, konkluderer engelsk politi om hooligans

Engelske fans var involveret i nogle af de værste uroligheder de senere år, da de tørnede sammen med russiske fans under EM i 2016. Foto: Darko Bandic/AP
Engelske fans var involveret i nogle af de værste uroligheder de senere år, da de tørnede sammen med russiske fans under EM i 2016. Foto: Darko Bandic/AP

Antallet af anholdelser i forbindelse med overfald og slagsmål omkring engelsk fodbold er faldende.

Men det er bestemt ikke et retvisende billede af forholdene, fortæller britisk politi nu.

Nærmere tværtimod.

Det står skidt til forstået på den måde, at volden og sammenstødene er værre end frygtet.

Det er ikke usædvanligt længere at finde flasker, hammere og knive som våben i slagsmål mellem rivaliserende grupper.

Det skriver avisen Daily Mail i en opsigtsvækkende artikel, der bygger på fakta, som politiet har offentliggjort.

Ifølge ledende medarbejdere hos ordensmagten er der tale om ‘en betragtelig stigning i uroligheder’.

En ny generation af hooligans er begyndt at sætte sit aftryk på topfodbolden, mener ledende medarbejdere i politiets rækker. Blandt dem Mark Roberts.

Færre ressourcer og dermed færre betjente
Han er øverste chef for politiets hooligan-afdeling i England, og han forsøger nu at råbe Premier League-klubberne op og opfordre til øget fokus på problemet, der sandsynligvis vil fortsætte med at vokse.

- I de seneste to år har vi set en markant forøgelse i uroligheder, især inde på stadion, og en øgning i antallet af overfald på stewards.

- Der har været en nedgang i antallet af politifolk til kampene, da styrkerne ganske enkelt ikke har råd til at være til stede i samme omfang som tidligere. Faldet i antallet af anholdelser ses ofte som en positiv udvikling, men i denne sammenhæng er det ikke tilfældet – det afspejler, at i over halvdelen af kampene er vi enten ikke til stede, eller også har vi slet ikke ressourcerne til at foretage anholdelser, siger han.

Myndighederne har læssevis af eksempler fra de seneste sæsoner.

West Ham-fans omringet af politiet i 2009 i forbindelse med Millwall-kampen. Foto: AP Sport og Spil De ondeste lokalopgør: Londons mest brutale rivaler

Foto: AP Sport og Spil Mareridtet i Istanbul: Velkommen til helvede

West Midlands Police beretter om maskerede Birmingham-fans, der ikke nøjedes med at bekrige rivalerne Aston Villas fans forud for en kamp i Championship sidste sæson; De gik også til angreb på politiet med jernstænger og cement-blokke (!). En politibil blev sågar angrebet med en hammer, der nåede at udrette en del skade, inden den aggressive hooligan blev stoppet.

Før et Manchester-derby røg to hold fans i totterne på hinanden. Vejskilte blev brugt som kasteskyts, mens hele træplanker blev taget i brug som våben. Midt på dagen for øjnene af måbende forbipasserende.

Everton og Liverpool har aldrig haft noget kært forhold til hinanden, og det kom til udtryk før og under en kamp i sidste sæson, hvor en hooligan-gruppe inden kampen af vidner blev kaldt ’den mest fordrukne og grove’, man havde oplevet i årevis.

De bliver yngre og yngre
På stadion holdt Evertons fans sig ikke tilbage for at håne ofrene for både Heysel- og Hillsborough-katastroferne. Efter kampen fortsatte kampene med mindre grupper fra begge sider.

Antallet af alvorlige uroligheder steg med 24 procent fra 2016-17-sæsonen til sidste sæson. Derudover steg antallet af kampe med en eller anden form for vold og uroligheder undervejs med 37,9 procent.

Såkaldt hate crime steg med to tredjedele, antallet af episoder, hvor større genstande blev kastet, steg med 25 procent, og overtrædelse af de zoner, der skal skille fangrupperne, steg med 14 procent.

Derudover påpeger Roberts, at det er noteret, at der er tale om især yngre mænd, der deltager i de sammenstød, der har fundet sted i såvel Spanien som Holland, når engelske hold har været afsted.

- Det er bekymrende, siger han og tilføjer ikke uden en vis sarkasme i stemmen:

- En brøkdel af hvad fodboldklubber betaler agenter ville gøre os i stand til at håndtere kravene fra fodbolden. Prisen for en Premier League-målmand ville sandsynlighed dække de ekstra omkostninger, vi har brug for, siger han.

Dermed synes bolden sendt over til klubberne.

Se også: Risikerer syv års fængsel: Stjerner udråbes som hooligans efter kæmpe skandale

Se også: Superligaens kæmpe-salg gik fra skurk til helt: - Fantastisk følelse

Romerlys og knyttede næver er standard, når Ajax og Feyenoord mødes. I flere år måtte fansene ikke komme på stadion til kampene. Foto: AP Sport og Spil Blodet skal helst sprøjte i Rotterdam

Sport og Spil Fodbold-Europas mørke kapitel: De værste hooligan-drab

14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere