Bendtner: Jeg er blevet klogere

Danskeren gør op med fortidens overmodige pralerier om at ende som verdens bedste angriber

Nicklas Bendtner har sagt farvel til livet på første klasse og forsøger at genstarte karrieren i Nottingham Forest. Foto: Mark Fear
Nicklas Bendtner har sagt farvel til livet på første klasse og forsøger at genstarte karrieren i Nottingham Forest. Foto: Mark Fear
Følg Engelsk fodbold

NOTTINGHAM (Ekstra Bladet): Nicklas Bendtner har ikke en gang scoret sit første mål – eller spillet en fuld kamp for Nottingham Forest.

Men to uger efter han blev præsenteret som ny mand i Championship-klubben, så virker aftalen i Robin Hood-land som en klokkeklar fuldtræffer.

Det er hamrende farligt at skrive den slags om dansk fodbolds ’bad boy.’

Det er umuligt at holde styr på, hvor mange gange Bendtner har stået i et kæmpe-interview over de seneste seks-syv år… som regel ledsaget af et foto, hvor han har en flot han på hovedet… og bedyret, at nu er han færdig med at dumme sig.

Her er lønnen: Så meget tjener Bendtner

Og hver gang er det som om ordene har iværksat en lavine af begivenheder, som har efterladt Nicklas Bendtner blottet for troværdighed.

I går sad han der igen og lovede højt og helligt, at nu var karrieren i centrum. Det var ikke for sent at indfri potentialet.

Der var bare ikke en hat i syne.

Bare en ualmindeligt afslappet Nicklas Bendtner, som virkede oprigtig, da han undervejs bemærkede:

- Jeg er blevet klogere.

Han var iført et lysegråt joggingsæt.

Bendtner i nyt stormvejr: Risikerer fyring

Et sæt med et nærmest lysende Nike-logo… ikke Adidas som ellers er Nottingham Forests tøjsponsor. Og lige der sad Bendtner og flirtede med noget af det, der kostede dyrt i Wolfsburg, da han faldt i unåde hos storsponsoren VW efter at have delt et foto af en Mercedes på Instagram.

Men Nicklas Bendtner er faldet så langt ned fra sin piedestal, at tøj-svipseren ikke virker vigtig.

Det vigtige er, at Nicklas Bendtner efter skiftet til Nottingham Forest virker i balance.

Vidste du eksempelvis, at Nicklas Bendtner nærmest griner på den der løsslupne klukkende måde, som komikeren Anders Matthesen ler på.

Nicklas Bendtner har gennem karrieren haft paraderne højt hævet for at beskytte sig selv – og værne om sit image.

Det sagde Bendtner for ti år siden: Interviewet han (ikke) fortryder

I dag er han parat til at snakke om det famøse citat om at blive verdens bedste angriber.

- Jeg fortryder faktisk ikke, at jeg sagde, at jeg ville være den bedste angriber i verden. For det ønsker alle da. Ingen snakker om det, konstaterer Nicklas Bendtner.

- Spiller du i Championship vil du gerne i Premier League. Spiller du i den nederste del af Premier League vil du gerne op til toppen.

- Spiller du på et tophold, så er det måske Spanien og Barcelona eller Real Madrid, der trækker. Sådan er det.

- Ingen ønsker at snakke om det, fordi det kan ramme dig igen.

- Jeg var meget ung, og jeg har nok sagt det en anelse for tidligt, for jeg havde ikke bevist, at jeg var i den kategori – eller kunne nå det.

- Så jeg fortryder ikke, at jeg sagde det, for det var jo tydeligvis en ambition om, hvad jeg gerne ville nå.

- Men jo, den bemærkning har fulgt mig, og jeg ville ønske jeg kunne genopleve det interview for jeg er i dag faktisk i tvivl, om jeg sagde det nøjagtig, som det blev skrevet.

Oprør i United: Kræver Mourinhos hoved efter Jørgensen-dukkert

- Da jeg læste det tænkte jeg på, om jeg virkelig havde sagt det sådan, men jeg havde sagt noget i den stil. Og i dag er der jo intet at gøre ved det.

- Men jeg har ingen problemer med at være ambitiøs, og det var grunden til at jeg sagde det.

- Jeg har stadig ambitioner. Tingene er ikke gået præcis som jeg havde håbet på, men sådan er livet. Det er en del af at blive ældre. Det er en del af fodbold.

- Mange ting har spillet ind. Skader, manageren, holdkammerater… alt sammen lærer man af, og jeg kan ikke ændre på tingenes tilstand.

Bendtner: Jeg kunne være død

- Jeg er her nu – jeg vil reboote og bare komme tilbage til at spille. Fodbold gør mig glad uanset hvilket niveau der er på. Det her er det rette for mig på det her tidspunkt i karrieren, siger Bendtner og giver udtryk for, at han stadig tror på, at det kan lykkes at få indfriet ambitionerne: 'Forhåbentlig sidder vi om ti år, jeg har vundet nogle trofæer, og det har altsammen været en god historie.'

- Jeg ønsker virkelig ikke at snakke alt for meget om, hvad jeg ønsker at opnå herfra. Jeg er 28 år. Jeg har masser af år i mig, og det vil jeg få det meste ud af.

- Er det fordi du er ydmyg? Eller har du stadig den indre selvtillid?

- Jeg er blevet klogere, replicerer Bendtner kvikt.

Fortryder du noget?

-  Der er ting jeg fortryder både på og uden for banen, men det er for personligt at snakke om, siger Nicklas Bendtner.

I aften møder han sin gamle manager, Arsene Wenger, og Arsenal i EFL Cup - den mindst prestigefyldte af de to cup-turneringer i England.

Det sagde Bendtner for ti år siden: Interviewet han (ikke) fortryder

Bendtner: Jeg jubler, hvis jeg scorer mod Arsenal

Hængt ud som doper: Har intet at skjule

Brøndby-bomber ramte mig i hovedet: Det reddede mit liv

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.