Burnley-sensation knust på to minutter af Agüero

Manchester City vaklede den første time i FA Cup'en - så slog Sergio Aguëro til

Manchester City vaklede rundt i 55 minutter, som de ikke havde rystet nytårs-branderten af sig mod Burnley.

Men verdensklasse fornægter sig ikke. Og på to gyldne minutter i starten af anden halvleg vendte mesterskabsfavoritterne et truende 1-0 nederlag til føring 2-1.

Begge mål kreeret af Ilkay Gündogan og Sergio Aguëros evne til at tænke ens.

Først var tyskeren hurtig i tanken, da City fik et frispark midt på Burnleys banehalvdel. Dommer Graham Scott havde netop dirigeret en Burnley-spiller væk fra frisparksstedet, da Gündogan eksekverede frisparket ved at sende Sergio Aguëro fri af det uforberedte Burnley-forsvar.

Alene med Nick Pope svigtede 'Kun' Aguëro ikke og dermed var Manchester City på omgangshøjde med gæsterne efter 55 minutter. En hård skæbne for hårdt kæmpende Burnley, der i situationen følte at dommer Scott hjalp hjemmeholdet ved at give dem en fordel omkring udførelsen af frisparket.

Ashley Barnes bragte overaskende de undertippede gæster i front. Foto: AP
Ashley Barnes bragte overaskende de undertippede gæster i front. Foto: AP


Det udløste så store frustrationer hos gæsterne, at koncentrationen gik fløjten. Og det blev skæbnesvangert to minutter senere, da Gündogan-Aguëro atter truede. Argentineren fandt Gündogan med en pasning i feltet og intuitivt fandt tyskeren med hælen atter Aguëro, der kunn vippe 2-1 scoringen ind.

To skæbnesvangre minutter for Burnley, hvor sensation blev forvandlet til ekspedition.

Resten af kampen var Burnley slidte spillere ude af stand til at rejse sig mod Pep Guardiolas mesterskabsfavoritter, og Leroy Sané overtog der efter scenen.

Først blev han spillet fri af hjemvendte David Silva til 3-1 og i slutfasen var det så Kevin de Bruyne, der sendte fløjraketten af sted mod mål, hvor Nick Pope fejlvurderede situationen og blev rundet uden for straffesparksfeltet inden Bernardo Silva blev spillet fri til 4-1.

Se også: Tam nulløsning: Nu skal Leicester spille omkamp i FA Cup

Se også: Ondt blod: Iskold Mourinho med grov sviner til Chelsea-boss

Se også: Wenger får karantæne og kæmpe bøde efter dommer-skænderi

Jan Mølby (tredje fra venstre) vandt FA Cuppen i 1986 og 1992. Foto: All Over Press Sport og Spil Liverpools berømte dansker: Det betyder virkelig noget!

6 kommentarer
Vis kommentarer