Ståle efter fyring: Jeg er bitter og vred

Den fyrede Wolverhampton-chef havde håbet, at han kunne få lov at vende skuden

Nederlaget til Luton kostede Solbakken livet i engelsk fodbold (Foto: PA/Jon Buckle)
Nederlaget til Luton kostede Solbakken livet i engelsk fodbold (Foto: PA/Jon Buckle)

Ståle Solbakkens trænerkarriere udenfor Skandinavien kan kun beskrives med et ord: Fiasko.

I går fik han sin fyreseddel nummer to, da Wolverhamptons ledelse mistede tålmodigheden med nordmanden ovenpå en lang stribe af dårlige resultater. Efter succes-opholdet i FC København er Solbakkens træner-CV falmet en del, da først FC Köln og nu altså også Wolverhampton måtte sig farvel til Ståle.

Den norske avis VG var helt tæt på begivenhederne, da Solbakken fik udstukket sin fyreseddel. De var nemlig i lejligheden med den norske manager, da han modtog den uundgåelige nyhed ovenpå klubbens FA Cup-flop mod Luton.

Se mere:

Se også: Ståle Solbakken fyret - igen

Nordmanden er ked af fyringen:

- Jeg er bitter og vred over, at jeg ikke fik lov at fuldføre det, jeg havde sat i gang. Men jeg er ikke dummere end, at jeg er klar over, at sådan er mekanismerne i fodbold. Havde jeg fået lov at sidde i sædet et transfervindue eller to mere, så var det blevet vældig godt her, siger Solbakken til VG i minutterne ovenpå sin fyring.

Den tidligere FCK-træner forsøger dog ikke at løbe for skylden.

Se også:

Se også: Ståle udsat for hærværk

- Jeg er langt fra uskyldig. Manageren og trænerne står til ansvar, lyder det.

Det ser ud til, at en ellers lovende trænerkarriere ligger i ruiner for nordmanden. Spørgsmålet er, hvor mange klubber udenfor Skandinavien, der vil binde an med en træner, der har to skuffede ophold i Tyskland og England bag sig.

0 kommentarer
Vis kommentarer