Schmeichel: Jeg var utroligt heldig

Den danske Leicester-målmand lykkelig over sin barndom, hvor faderen tog ham med til Manchester United-træning

Fantastisk at se stjernerne træne (Foto: AP)
Fantastisk at se stjernerne træne (Foto: AP)

Han har lært af de bedste. På allernærmeste hold. Og ikke bare af faderen Peter Schmeichel, der tilbragte otte år som målmand i Manchester United, men også faderens holdkammerater, som Kasper Schmeichel kunne studere på nærmeste hold når han blev slæbt med til træning af faderen.

- Jeg var utroligt heldig, da jeg voksede op, fordi jeg så de bedste spillere i deres generation træne hver dag, når jeg kom med far til træning, siger den danske Leicester-målmand i et interview med den engelske avis The Guardian.

Se også: Vigtig sejr til Kasper Schmeichel

- At se folk som min far, Paul Scholes, Ryan Giggs David Beckham og Eric Cantona til træning hver dag var utroligt. Jeg så, hvor hårdt de arbejdede, deres perfektionisme og enorme vilje til at nå toppen. Deres arbejdsmoral var grunden til, at de var de bedste, og til - i Giggs og Scholes’ tilfælde - at de stadig er de bedste. Jeg lærte, at der ikke var nogen lette genveje, siger Schmeichel endvidere i interviewet.

Ekstra Bladets ekspertkommentator på engelsk fodbold, Morten Bruun, vurderer i dagens avis, at Kasper Schmeichel er blevet så god i sin nuværende klub Leicester, at han bør have chancen på landsholdet som tredjevalg efter Thomas Sørensen og Anders Lindegaard.

Se også: 'Giv nu Schmeichel chancen'

Om det er tilfældet, kan man selv vurdere i eftermiddag, når Leicester møder Premier League-holdet Norwich i FA Cup’en i en kamp der vises på 6’eren kl. 16.

Læs hele interviewet, hvor den 25-årige målmand bl.a. snakker om Carlos Tevez Joe Hart og de mange klubber, han allerede selv har nået at repræsentere, her

0 kommentarer
Vis kommentarer