Leeds: Vi har accepteret Schmeichel-bud

Leeds United bekræfter på deres egen hjemmeside, at klubben har accepteret et tilbud fra Leicester City på danske Kasper Schmeichel

Som tidligere skrevet i dag på eb.dk, så var Leicester City interesseret i at tilknytte Kasper Schmeichel til klubben.

Nu bekræfter Leeds, at de har modtaget - og accepteret - er tilbud fra Sven Gøren Erikssons klub.

Se også: Schmeichel foran klubskifte?

- Vi føler, at det er den rette aftale for klubben. Vi snakkede med Kaspers agent i slutningen af sæsonen omkring en kontraktforlængelse, og det var åbenlyst, at det ville blive svært at nå til enighed om en ny aftale.

- I forhold til at han kun har et år tilbage af sin kontrakt, føler vi, at det er det bedste for klubben, siger Leeds manager Simon Grayson til klubbens hjemmeside.

Kasper Schmeichel spillede 40 kampe for Leeds i den forgangne sæson, men kan nu altså få muligheden for igen at blive forenet med Sven Gøran Eriksson, idet svenskeren også var manager for Schmeichel i Manchester City og Notts County.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere