Kasper Schmeichel undrede sig igår over, at Leeds United havde accepteret et købstilbud på ham, uden selv at spørge ham om hans lyst til at forlade klubben. Men i dag slår klubbens manager fast, at det modtagede købstilbud ikke er grunden til, at man vil af med danskeren.
Simon Grayson var ikke tilfreds med defensiven i sidste sæsons Championship, hvor Leeds United lukkede 70 mål ind.
Læs også:
Schmeichel: Chokeret over Leeds
- Når man indkasserer så mange mål, som vi gjorde, så er det naturligvis et område, hvor en eller to spillere er sårbare, og det må vi ændre lidt, fortæller manageren.
- Jeg har snakket med ham og forklaret min beslutning. Var der ikke kommet et bud, havde det ikke ændret ved, at vi så os omkring efter en anden målmand, og det ville vi have gjort endnu mere klart. Det er altid et område, hvor jeg leder efter forstærkning, siger klubbens manager til Yorkshire Radio ifølge bold.dk.
-Vi skal blive bedre, og det er derfor, man nogle gange må træffe nogle vanskelige beslutninger.
Se mere: Schmeichel foran klubskifte
Kasper Schmeichel meddelte i går, at han ville bruge det næste stykke tid på at overveje sin fremtid, men mon ikke den ligger et andet sted end hos Leeds.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.