Owen Coyle forlader Wigan

Efter fem måneder i Wigan er Owen Coyle fortid i klubben, da holdet i tabte 3-1 på hjemmebane til Derby

Owen Coyle stopper i Wigan (Foto: AP)
Owen Coyle stopper i Wigan (Foto: AP)

Da Wigan rykkede ned i sommer, blev manager Roberto Martinez hentet til Everton, mens Owen Coyle tog over hos Latics. Martinez har masser af succes i Liverpool-klubben, hvor holdet lige nu indtager en femteplads, men Coyle har ikke haft samme positive effekt i sin nye klub.

Wigan tabte i går 3-1 på hjemmebane til Derby, og det var øjensynligt nok til at udtømme tålmodigheden hos både klubledelse og manager. Holdet ligger lige nu nummer 14 i Championship, og klubben skriver på sin hjemmeside, at Owen Coyle stopper efter fælles aftale. 

- Det er med stor sorg at jeg har truffet denne beslutning, og jeg vil gerne takke alle i min fodboldstab og alle stabsmedlemmer i klubben, som har været meget støttende i min tid her. Jeg er sikker på, at med denne gruppe spillere kan holdet fortsætte i den rigtige retning, siger den nu fyrede manager. 

Klubben oplyser samtidig, at førsteholdstræner og tidligere manager Graham Barrow og assistentmanager Sandy Stewart vil styre holdet i onsdagens kamp mod Leeds United. 

0 kommentarer
Vis kommentarer