Rivalers koks sender Schmeichel i Premier League

Nederlag til rivalerne sender Kasper Schmeichel og co. i Premier League - seks runder før sæsonafslutningen

Kasper Schmeichel og co. er suverænt tophold i Englands næstbedste række. (Foto: PA Photos)
Kasper Schmeichel og co. er suverænt tophold i Englands næstbedste række. (Foto: PA Photos)

Uden at spille har Kasper Schmeichel lørdag eftermiddag sikret sig oprykning til Premier League i selskab med Leicester City.

Det blev en kendsgerning, da forfølgerne Queens Park Rangers og Derby County ikke formåede at vinde deres respektive ligakampe, efter Leicester fredag havde besejret Sheffield Wednesday.

Se også: Schmeichel kun en sejr fra Premier League

Og dermed er forspringet på 19 point med seks kampe igen.

QPR skuffede kolossalt ude mod Bournemouth, der ikke har mere at spille for i denne sæson midt i rækken. Alligevel tabte London-holdet 2-1 efter at have været i overtal i kampens sidste fjerdedel.

Nogen stor eftermiddag var det heller ikke for Derby, der tabte 1-0 ude til Middlesbrough, der som Bournemouth heller ikke har andet end æren at spille for.

0 kommentarer
Vis kommentarer