Anfører sender sviner til Ståle

Hvis ikke Ståle Solbakken havde været manager, ville Wolverhampton være tophold i den næstbedste række, mener klubbens anfører

Ståle Solbakken - hans afløser er bedre, mener anføreren i Wolverhampton. (Foto: PA)
Ståle Solbakken - hans afløser er bedre, mener anføreren i Wolverhampton. (Foto: PA)

Hvis bare ikke Ståle Solbakken var blevet ansat...

Sådan konkluderer Wolverhampton-anfører Karl Henry godt en måned efter den tidligere FCK-træner fik sparket i den traditionsrige bundklub, der kæmper mod nedrykning fra The Championship.

Ståle Solbakken nåede en halv sæson i Wolves, der sidste sæson sluttede sidst i Premier League. 5. januar fik nordmanden sparket og blev erstattet af Dean Saunders.

Og det passer anfører Henry fint - i modsætning til tiden under Solbakken, lader han forstå.

- Drengene er glade for den nye manager. Han er en god manager og havde vi haft ham i starten af sæsonen, ville vi være i den anden ende af tabellen. Nu er vi i det her rod, og vi må sørge for at komme ud af det.

Se også: Ståle efter fyring: Jeg er bitter og vred

Ståle Solbakken har efter fyringerne i FC Köln og Wolverhampton erkendt, at succesen i FC København nok gjorde ham for selvsikker.

- Jeg var nok lidt naiv og gik rundt og troede, at jeg ikke kunne mislykkes som fodboldtræner efter det, der skete i København, har Solbakken sagt i et interview med norsk TV2.

- Jeg tror, det tilbageslag, jeg har fået i Wolverhampton, er alvorligt. Min position er nok dårlig i forhold til det store udland, siger Solbakken, der heller ikke ser et norsk landstrænerjob som værende realistisk nu, selvom han før jobbet i FC Køln var stort set ansat af det norske fodboldforbund:

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere