Store roser til Sloth efter Leeds-debut

Leeds' midlertidige chef, Neil Redfearn er overbevist om, at Casper Sloth bliver en succes i klubben

Leeds United's Casper Sloth (Foto: PA)
Leeds United's Casper Sloth (Foto: PA)

Det har være en begivenhedsrig start i Leeds for Casper Sloth. I sidste uge blev manager, Dave Hockaday fyret efter et pokalnederlag til Bradford, og i weekenden blev han kastet for løverne på hjemmebane mod Bolton.

Trods den hektiske start slap den tidligere AGF'er flot fra sin debut.

- Han så meget lovende ud. Han er skarp, og hans berøringer er gode. Han finder plads, arbejder hårdt og når han falder til, bliver en han stor gevinst, siger Neil Redfearn, der har overtaget Leeds-tøjlerne indtil en permanent erstatning for Hockaday er på plads, til Yorkshire Evening Post.

Også danskeren erklærer sig tilfreds med sin første optræden på Elland Road.

- Det var en stor oplevelse, og jeg ser allerede frem til at spille der igen. Fansene var rigtig gode, og da jeg blev udskiftet virkede de tilfredse. Det har været en god første uge.

Med Sloths hjælp vandt Leeds 1-0 over Bolton, hvilket løftede dem til 18.-pladsen i Championship.

0 kommentarer
Vis kommentarer