Aston Villa spiller sig i milliardfinalen

Aston Villa spillede 0-0 mod Middlesbrough og er videre til finalen om at rykke op i Premier League

John Terry og holdkammeraterne i Aston Villa er klar til playoff-finalen mod Fulham. Foto: All Over Press
John Terry og holdkammeraterne i Aston Villa er klar til playoff-finalen mod Fulham. Foto: All Over Press

Championship-klubben Aston Villa spillede tirsdag 0-0 mod Middlesbrough og er dermed videre til playoff-finalen om at komme i Premier League med en samlet sejr på 1-0.

Aston Villa vandt 1-0 i den første kamp på udebane og var dermed favorit til at snuppe finalepladsen inden tirsdagens kamp, da holdet kunne nøjes med uafgjort.

Og det var også hjemmeholdet, der sad på kampen i størstedelen af tiden og specielt i anden halvleg kom frem til flere fine chancer.

Det lykkedes dog ikke at få bolden hele vejen i mål.

I stedet var det gæsterne fra Middlesbrough, der med to minutter tilbage af kampen fik tildelt et frispark på kanten af feltet.

Det sendte Stewart Downing på overliggeren, og Aston Villa kunne ånde lettet op, da kampen kort efter blev fløjtet af.

Læs hvorfor Aston Villa spillede med sørgebind:

Se også: Tidligere PL-spiller dræbt i ulykke - havde lige afleveret sine børn

I den såkaldte milliardfinale skal Birmingham-klubben op mod Fullham, der mandag slog Derby 2-0 og med en samlet sejr på 2-1 kom videre til finalen.

Finalen om at rykke op i Premier League kaldes milliardfinalen, fordi en oprykning i Englands bedste række vurderes at være en milliard værd for klubben på grund af tv-penge og en stor eksponering.

Finalen skal spilles 26. maj på Wembley, og vinderen rykker op i den bedste engelske række.

Se også: Dansker rykker op i Premier League

Se også: Endnu en dansker klar til Premier League

Se også: Varm dansker scorer igen-igen

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere