Bendtner kom på banen - og så tabte Nottingham

Den danske angriber fik lørdag kun et kvarter på banen mod Sheffield Wednesday - men her kunne han se hjemmeholdet sikre sig sejren

Nicklas Bendtner havde ikke rigtig noget at byde på i det kverter, han var på banen for Nottingham Forest. Foto: AP/Nigel French
Nicklas Bendtner havde ikke rigtig noget at byde på i det kverter, han var på banen for Nottingham Forest. Foto: AP/Nigel French

Nicklas Bendtner spillede kampens sidste kvarter, da Nottingham Forest lørdag tabte 1-2 ude til Sheffield Wednesday i den næstbedste engelske række, The Championship.

Hjemmeholdet scorede sejrsmålet kort før tid.

Den danske fodboldspiller nåede ikke at gøre voldsomt meget væsen af sig, efter at han afløste den tidligere FC Vestsjælland-angriber Apostolos Vellios i Nottingham-angrebet.

Gæsterne kom foran ti minutter før pausen ved Henri Lansbury, men midt i anden halvleg udlignede Kieran Lee for Sheffield Wednesday.

Han scorede også sejrsmålet til 2-1 et minut inde i dommerens tillægsminutter.

Mens Nicklas Bendtner tirsdag var med fra start og spillede 80 minutter i 0-4-nederlaget til Arsenal i Liga Cuppen, så var han altså tilbage på bænken fra start mod Sheffield Wednesday.

Dermed var det begrænset, hvor meget den 28-årige angriber kunne nå at gøre for at komme i betragtning til truppen, som Danmarks fodboldlandstræner, Åge Hareide, udtager på mandag til kampene mod Polen og Montenegro i VM-kvalifikationen.

Nicklas Bendtner, der ikke har scoret et mål i en turneringskamp siden 31. oktober sidste år, er foreløbig noteret for fire kampe for Nottingham Forest, heraf tre indhop i Championship.

Klubben har tabt tre af fire kampe med danskeren, mens en enkelt er endt uafgjort.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.