Bendtners mål underkendt: Nu er chefens job på vippen efter ny fiasko

Nottingham Forest har ikke vundet i seks kampe i streg, og manager Philippe Montanier er i den grad under pres

Bendtner appellerer til dommeren, der underkendte hans scoring (Foto: All Over)
Bendtner appellerer til dommeren, der underkendte hans scoring (Foto: All Over)

Nicklas Bendtners klub er i frit fald i The Championship efter seks kampe i streg, hvor holdet ikke har formået at vinde. Mandag aften blev det til et nederlag på 0-1 hjemme på City Ground i Nottingham.

Danskeren blev skiftet ind med cirka fem minutter tilbage af den ordinære spilletid, og det var lige før, at han blev dagens helt.

Bendtner fik bolden i mål, men blev dømt offside, og kort tid efter scorede oprykkerne fra Barnsley. Forest-manager, Philippe Montanier, var ikke enig i offside-vurderingen.

- Med en lille smule mere held, så havde målet fået lov at stå, men sådan er fodbold, siger han til Nottingham Post og medgiver, at det var en meget svær beslutning, som dommeren skulle træffe.

Bendtner var tæt på at blive dagens mand i skysovs (Foto: All Over)
Bendtner var tæt på at blive dagens mand i skysovs (Foto: All Over)

Forest er i overhængende fare for at blive indblandet i det hundeslagsmål, som foregår i den nederste del af rækken, for nu er der kun to point ned til nedrykningsstregen.

Det har fået de lokale medier til at forholde manageren til sin egen fremtid.

- Jeg bekymrer mig ikke om min egen fremtid. Det vigtigste er ikke min fremtid. Det handler om holdet, og hvordan vi arbejder for at vinde den næste kamp. Det skal være vores fokus, siger han og drejer spotlyset væk fra sig selv.

- Vi behøver ikke at få resultater for at redde mit job. Men resultater er det vigtigste i fodbold.

Det har været en svær tid for Bendtner og Co. - husker du hans uheldige selvmål?

Og resultaterne har slet ikke været med Montanier.

Kun fem hold har scoret mere end den traditionsrige klub, men samtidig er målene væltet ind. Kun et hold har indkasseret flere kasser, Rotherham på sidstepladsen. Det er ikke overraskende, at tilhængerne er begyndt at synge om en manager-fyring.

- Vi har gjort det okay i de sidste tre kampe. Vi har ikke toppræsteret, men vi har gjort nok til, at vi burde have fået mere ud af det. Selvmål, røde kort og freak goals i de sidste minutter... Alt er gået imod os, siger manageren, der indrømmer, at holdet lige nu står i en usikker position.

Allerede i oktober var der flere historier fremme om, at Forest var på udkig efter en ny mand i trænersædet, og her blev den tidligere Chelsea-stjerne, Gianfranco Zola, nævnt som et af emnerne. Spørgsmålet er så, hvem der kunne være i søgelyset nu.

Næste opgave er i FA Cuppen mod Wigan, og herefter venter Bendtners tidligere klub, Birmingham.

Nicklas Bendtner scorede for nylig sit første mål i 11 måneder. Her er fortællingen om hans hektiske transfersommer. (Foto: AP) Sport og Spil Kom helt tæt på: Derfor havnede Bendtner i Forest

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

24 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere