Annonce:
Annonce:

Bendtners nye danske klubkammerat: Det bliver super fedt

18-årige Frederik Fisker Nielsen havde slet ikke set Nicklas Bendtner skifte til Nottingham Forest - men han glæder sig til at få en dansk holdkammerat

Her kan du se Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen, vurdere Bendtners skifte til Nottingham Forest
Annonce:
Følg Fodbold

Det kom som et lyn fra en klar himmel for Frederik Fisker Nielsen - at han skal have en landsmand som klubkammerat.

Den 18-årige Nottingham Forest-forsvarer havde indtil tirsdag eftermiddag ingen anelse om, at antallet af danskere i den engelske traditionsklub kunne blive fordoblet.

Men han glæder sig til, at det sker.

- Det er lidt et chok for mig - på den gode måde.

- Det kunne være super fedt at få en anden dansker over. Jeg har ikke haft en dansk holdkammerat her i de to år, jeg har været her.

- Og så kunne det være spændende at spille over for Nicklas Bendtner til træning, siger Frederik Fisker Nielsen til Ekstra Bladet.

Han er med sine 18 år fortsat tilknyttet klubbens akademi, men han har flere gange været med til førsteholdets træninger og håber, at han i denne sæson får mere at gøre med seniorerne.

Frederik Fisker Nielsen spiller på Nottingham Forests U23-hold, men håber at kunne træne med førsteholdet - og dermed også Nicklas Bendtner i denne sæson. Foto: Nottingham Forest
Frederik Fisker Nielsen spiller på Nottingham Forests U23-hold, men håber at kunne træne med førsteholdet - og dermed også Nicklas Bendtner i denne sæson. Foto: Nottingham Forest
 

Annonce:

Og han er ikke i tvivl om, at Nicklas Bendtner vil passe godt ind i klubben.

- Hans spillestil passer generelt godt til Engelsk fodbold. Herovre bruger vi meget fysiske angribere med godt hovedspil. Jeg tror, at han vil passe meget godt ind i klubben, siger den unge dansker, der faktisk godt forstår, at klubben har været interesseret.

- Han er stadig et rimeligt stort navn her. Og der er mange fans, der kender ham som Lord Bendtner. De snakker også om, at han er den bedste danske angriber.

- Den nye træner (franskmanden Philippe Montanier, red.) virker til at ville spille med én angriber. Så der bliver kamp om det. Britt Assambalonga har startet godt, men er blevet skadet. Men hvis Bendtner spiller op til det niveau, han har gjort tidligere, vil det ikke være noget problem for ham at komme på, vurderer Frederik Fisker Nielsen.

Tilbage mod storhed
Nottingham Forest havde sin storhedstid i slutningen af 1970'erne med et engelsk mesterskab i 1978 samt sejre i Europa Cup'en for mesterhold i 1979 og 1980.

Annonce:

Siden har holdet haft svingende resultater og har senest været i Premier League i 1999.

Men i år har klubben store ambitioner, og der er sket ting og sager, siden klubbens handels-forbud (for brud på FIFA's regler om finansiel fair play, red.) er blevet løftet denne sommer efter to års transfer-tørke.

- De har købt og lejet 11 nye spillere i denne transfer. Det virker til, at de går benhårdt efter at rykke op, siger Frederik Fisker Nielsen.

Selv tror han på sin chance, da træner Philippe Montanier har et godt øje til klubbens unge spillere.

- Jeg nyder at være her. Jeg trives. klubben virker meget seriøs omkring tingene. Jeg har haft med akademiet at gøre, og de har haft meget succes - også i form af unge spillere, der er kommet op, siger han og peger blandt andre på Oliver Burke, der i sommerpausen blev solgt til danskerklubben Red Bull Leipzig for 125 millioner kroner.

Husker du det? Dengang Bendtner lynede mod Barcelona:

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Det er kvindens krop - ikke juristernes
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: