Blev trampet i hovedet til ukendelighed: Nu blander konen sig

Nelson Oliveiras hustru er overbevist om, at det ikke var et uheld, da Tyrone Mings trådte portugiseren i hovedet

Nelson Oliveira skriger smerten ud efter det voldsomme sammenstød. Foto: Ritzau Scanpix
Nelson Oliveira skriger smerten ud efter det voldsomme sammenstød. Foto: Ritzau Scanpix

Der var dramatik for alle pengene, da Reading tog imod Aston Villa lørdag eftermiddag.

Efter 73 minutter plantede udeholdets nyerhvervelse Tyrone Mings sine jernknopper midt i ansigtet på Readings portugisiske angriber Nelson Oliveira med følgende blodige resultat.

Artiklen fortsætter under billedet..

Efter kampen skrev Tyrone Mings, at han var ked af episoden, og at han håbede, at Nelson Oliveira var ok.

Den giver angriberens bedre halvdel dog ikke meget for.

Reading-spilleren er ikke selv aktiv på de sociale medier, men det er hustruen Mel til gengæld.

'Jeg vil bare lige sige, at Nelson har det meget bedre, og han kommer hjem i morgen', indleder hun, inden der bliver sendt en svada af sted mod Tyrone Mings.

'Det var en trist dag for os, og jeg håber, at nogen vil indgive en klage, så den fyr kan få en lang karantæne. Der er absolut ingen undskyldning for hans opførsel. Han vidste, hvor hans hoved var. Alle skader er ærgerlige, men sådan noget som det her er bare ulækkert. Jeg håber, der vil ske noget, for han kan ikke slippet af sted med det. Det har han gjort før,' skriver hun med henvisning til en lignende episode, hvor samme Tyrone Mings trådte Zlatan Ibrahimovic i hovedet.

Tyrone Mings, der spillede sin første kamp for Aston Villa på lån fra Bournemouth, blev ikke straffet af kampens dommer i situationen, og det er også tvivlsomt, om hustruens ønske om straf bliver opfyldt.

I de engelske fodboldrækker kan spillere kun straffes på efterbevilling, hvis der er tale om episoder, som kampens dommer og assistenter ikke har set.

Den tidligere Premier League-dommer Dermot Gallagher mener da også, at det kan være svært at straffe spillere i en situation, hvor det nærmest er umuligt at vurdere, om Tyrone Mings trådte på Nelson Oliveira med vilje.

- Den eneste, der ved om det var med vilje, er den spiller, der er involveret. Han er jo den eneste, der ved, hvad der foregår i hans hoved. Fodboldforbundet vil se på den, men er nødt til at vurdere: Hvad var i spillerens tanker? Kun Mings kender den ægte sandhed, siger han til Sky Sports.

Opgøret mellem Reading og Aston Villa sluttede 0-0.

Der udbrød tumult mellem de to holds spillere efter episoden. Foto: Ritzau Scanpix
Der udbrød tumult mellem de to holds spillere efter episoden. Foto: Ritzau Scanpix
 

Se også: Blodbad i debut: Træder modstander i hovedet

Emiliano Sala i aktion for Nantes. Det skulle blive hans sidste klub. Foto: Stephane Mahé/AFP Premier League - 4. feb. 2019 - kl. 13:04 Nyt fund i Sala-fly: Et lig er dukket op

Nicolai Poulsen er opfostret i Randers FC en klub, der ikke kan udstå AGF. Nu tager han turen til De Hvide. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Det forbudte skifte - derfor er ny AGF'er kontroversiel

28 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere