Annonce:
Annonce:

Bournemouth-spiller ramt af kræft

Kantspilleren David Brooks fra Bournemouth begynder behandlingen i næste uge

David Brooks har modtaget en forfærdelig besked. Foto: Andrew Boyers/Ritzau Scanpix
David Brooks har modtaget en forfærdelig besked. Foto: Andrew Boyers/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

Han er til daglig en profil i Bournemouth og spiller også på det walisiske landshold, men i den kommende tid må David Brooks følge sine holdkammerater fra sidelinjen.

Den 24-årige offensivspiller har således fået konstateret kræft i lymfeknuderne. Det oplyser Bournemouth selv på sine platforme onsdag eftermiddag.

I næste uge vil David Brooks påbegynde en behandling, efter at de første prognoser heldigvis har været positive. Det vides ikke, hvornår han vil vende tilbage, lyder det fra direktør Neil Blake over for klubbens hjemmeside:

- Alle i AFC Bournemouth vil gøre alt for at hjælpe David og hans familie under hans restitution. Vi lægger ingen tidsplaner for hans tilbagekomst. Vi vil give David al den tid, han har brug for for at blive rask, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe med det.

- Jeg ved, at alle vil være ivrige efter at vise deres kærlighed og støtte til David, hvilket vil hjælpe ham enormt, når han kommer sig, men vi opfordrer også alle til at respektere hans og hans families privatliv i denne periode, siger direktøren.

David Brooks var udtaget til Wales’ seneste landskampe, men måtte forlade landsholdslejren på grund af sygdom, og det viste sig altså at være kræft i lymfeknuderne.

Til Bournemouths hjemmeside kalder offensivspilleren nyheden for et “chok”, mens han takker det walisiske landsholds lægestab, Bournemouth samt alle fans for deres støtte i denne tid.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er en dårlig og bedaget idé, at særligt udvalgte fødes med specielle privilegier
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

LIGE NU

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: