Brandvarme Braithwaite scorer igen for Middlesbrough

Martin Braithwaite sparkede Middlesbrough foran 1-0 i 3-0-sejren hjemme over Sheffield United tirsdag

Martin Braithwaite fejrer sin scoring. Foto: Ritzau Scanpix
Martin Braithwaite fejrer sin scoring. Foto: Ritzau Scanpix

Sæsonen er indledt med stor succes for den danske landsholdsspiller Martin Braithwaite i engelske Middlesbrough.

Tirsdag aften var danskeren på pletten efter blot syv minutter, da han bragte Middlesbrough foran 1-0 i hjemmeopgøret mod Sheffield United.

Middlesbrough vandt kampen i den næstbedste engelske række, Championship, med 3-0 og har fået en god indledning på sæsonen.

Klubben topper rækken med fire point efter to kampe, efter at det i første runde blev 2-2 ude mod Millwall.

I det opgør scorede Martin Braithwaite også, da han reducerede til 1-2 med tre minutter igen af opgøret, inden Middlesbrough fik udlignet i overtiden.

Dermed har Martin Braithwaite scoret to af Middlesbroughs fem mål i sæsonens første to kampe.

Danskerne, der var med det danske landshold til VM-slutrunden i Rusland denne sommer, er vendt tilbage til Middlesbrough efter et lejeophold i franske Bordeaux.

Se også: Dansker sikrer Malmö FF uafgjort i CL-kvalifikationen

Se også: Ajax formøblede tomålsføring i CL-kvalen

Se også: Ryger til Premier League i rekordhandel: 'Den største dag i mit fodboldliv'

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere