Så tæt på og alligevel så langt fra!
På målstregen glippede det for Thomas Frank. Det endte med en gigantisk nedtur for danskerklubben Brentford.
Det blev en mareridtsfinale for danskerklubben om den sidste oprykningsplads til Premier League.
Efter forlænget spilletid er Fulham tilbage i Premier League efter blot ét års fravær.
Efter 0-0 i ordinær spilletid vandt Fulham 2-1 over Thomas Franks tropper fra Brentford med alle tre scoringer i den forlængede spilletid. Venstrebacken Joe Bryan blev matchvinder for Fulham med begge scoringer.
Først scorede han direkte på frispark i en situation, hvor David Raya stod fuldstændig fejlplaceret og kostede målet. Scoringen faldt kort før pausen i første halvleg af den forlængede spilletid.
Dødsstødet til Brentford sendte Joe Bryan ind kort før tid, da han smart spillede et-to med en holdkammerat i straffesparksfeltet.
Henrik Dalsgaard fik reduceret til 1-2 i tillægstiden på et hovedstød. Men det var uden betydning. For sekunder efter scoringen fløjtede Martin Atkinson kampen af.
Den mest betydningsfulde enkeltstående fodboldkamp, hvor der stod 1,4 milliarder kroner på spil, blev en tam affære. Ja, den ordinære spilletid var lidt af en ørkenvandring med meget få højdepunkter.
Håndbremsen trukket
Der stod simpelthen for meget på spil til, at de to mandskaber turde smide håndbremsen og satse hele butikken. Fulham var klart bedst i første halvleg, mens Brentford havde gode perioder i anden halvleg uden at være dominerende i længere perioder.
På mange måder blev det mere spændende og dramatisk end velspillende for tomme tribuner på Wembley.
Mens Fulham-manager Scott Parker var ulasteligt klædt i habit med skjorte og slips, var Thomas Frank i den mere afslappede udgave med striktrøje. Kæberne kom dog på overarbejde hos den danske manager, der konstant tyggede tyggegummi i det nervepirrende opgør, hvor han måtte konstatere, at Brentford på ny tabte en playoff-kamp.
Nu har Brentford historisk spillet 18 kampe i playoff med det triste resultat: Én sejr, fem uafgjorte og 12 nederlag. Den eneste sejr Brentford har hentet i playoff-regi var 3-1 sejren over Swansea i semifinalen.
Tam offensiv
En af forklaringerne på nedturen for Thomas Frank var, at Brentford aldrig fik den normalt giftige offensiv til at svinge.
Brentford var ikke til at kende fra den normalt livlige og dynamiske offensiv.
Den målfarlige Brentford-trio Said Benrahma, Ollie Watkins og Bryan Mbeumo, der har scoret hele 52 mål i sæsonen, gjorde ikke meget væsen af sig i opgøret.
De blev sjældent sat i scene og de var ikke meget med i spillet. Det blev lidt bedre efter pausen, hvor Ollie Watkins var tættest på med en afslutning fra kanten af feltet.
Men der skete simpelthen for lidt fra Said Benrahma og Bryan Mbeumo, der også blev udskiftet som anden halvleg skred frem.
Den normalt velsmurte offensiv-maskine kom aldrig til at fungere optimalt for Thomas Franks tropper.
Nørgaard mest markant
Kreative Mathias Jensen havde det svært før pausen, hvor han kom til kort overfor Fulhams polerede kombinationsspil. Det blev en smule bedre efter pausen, hvor den tidligere FCN-profil blev langt mere toneangivende og dominerende centralt på banen.
Christian Nørgaard var igen en markant skikkelse på den centrale midtbane. Iøjnefaldende og en vigtig bølgebryder på Brentford-mandskabet, der i lange perioder havde svært ved at få kombinationerne til at flyde.
Den tidligere Brøndby-profil fik en barsk medfart, da han i to tilfælde trak gule kort til en Fulham-spiller. Han er også en hård hund og pådrog sig også en advarsel i den forlængede spilletid, da Fulham skulle bremses i en opspilsituation.
Rutinerede Henrik Dalsgaard leverede ikke sin bedste kamp i sæsonen. Han scorede til sidst, men han virkede nervøs, lavede mange opspilsfejl specielt før pausen. Og så kom han sjældent med i opspillet, da Brentford efter pausen gik længere frem på banen.
Emiliano Marcondes startede på bænken, men kom på banen efter pausen uden dog at sætte et stort aftryk på begivenhederne.
Stort medie: Pierre-Emile tæt på kæmpe skifte
