Dansk landsholdsspiller får tidligere Premier League-manager som chef

Paul Lambert er den nye mand i spidsen for Championship-klubben Ipswich efter fyringen af Paul Hurst.

Jonas Knudsen bliver dirigeret af Åge Hareide - fremover er det Paul Lambert, der står på sidelinien i hans klub Ipswich. Foto: Lars Poulsen
Jonas Knudsen bliver dirigeret af Åge Hareide - fremover er det Paul Lambert, der står på sidelinien i hans klub Ipswich. Foto: Lars Poulsen

Jonas Knudsen og Ipswich har fået en forfærdelig start på sæsonen i Championship.

Efter 14 kampe er holdet placeret allersidst med blot 14 point, og det resulterede for nyligt i afskedigelsen af Paul Hurst.

Nu meddeler klubben, at den tidligere Norwich-cheftræner, Paul Lambert, er den nye manager.

Lambert har sat sin underskrift på en kontrakt til sommeren 2021.

Ud over Norwich har den 49-årige skotte været træner i forskellige roller for hold som Aston Villa, Blackburn, Wolverhampton og Stoke.

Paul Lambert starter først i jobbet mandag. Derfor er Bryan Klug træner for Ipswich i lørdagens udekamp mod Millwall.

Paul Lambert er ny manager i Ipswich. Foto: AP
Paul Lambert er ny manager i Ipswich. Foto: AP
 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere