Dansk profil ville væk - nu trækker han i land

I sommer var Martin Braithwaite desperat for at forlade Middlesbrough. Nu har piben fået en anden lyd

Martin Braithwaite har fået en fremragende sæsonstart hos Middlesbrough.

Man har et standpunkt, indtil man er tvunget af omstændighederne til at indtage et nyt.

Det er den situation, som den danske landsholdsangriber Martin Braithwaite er havnet i.

Forleden startede han overraskende inde, da landsholdsspillerne gav konflikten med DBU en pause og besejrede Wales 2-0 i Nations League.

Nu venter Teemu Pukki og Norwich lørdag i The Championship, men det var bestemt ikke i Braithwaites planer, at han stadig optræder for de rødblusede.

Således meldte angriberen både før og under sommeres VM-slutrunde klart ud, at opholdet i Rusland skulle bruges til at finde nye græsgange.

- VM er den største scene, der er. Hvis du kan præstere på den, så gør du det sammen med de største stjerner. Så det er et godt sted at vise sig frem, sagde Braithwaite i Rusland, hvor han gjorde det helt klart, at han ikke regnede med at returnere til Riverside Stadium.

- Det tror jeg ikke, kommer til at ske, lød det dengang med fast røst.

De ord nåede formentlig også til Middlesbrough, men som bekendt blev Braithwaite aldrig solgt i transfervinduet, så måske der var en enkelt fan eller to, som tvivlede på engagementet.

Den tvivl har Martin Braithwaite dog gjort solidt til skamme med tre scoringer i de første seks kampe, der har været medvirkende til, at 'Boro' indtager andenpladsen i tabellen.

Og for en god ordens skyld har han nu også indledt en charmeoffensiv på Twitter.

'

- Efter en fantastisk uge med mit landshold er jeg glad for at træne igen i Middlesbrough, og jeg ser frem til kampen i weekenden, skriver han.

- Før jeg tog af sted, var jeg klar over, at der blev spekuleret omkring min fremtid. Så jeg vil forsikre Boro-fansene om, at jeg er fuldt fokuseret på at give alt til holdet, som jeg har været hele sæsonen. Jeg ser frem til, at det bliver en sejrrig sæson, understreger danskeren, som allerede inden landskampen mod Wales var begyndt at trække lidt i land.

- Jeg vidste godt, at der kunne ske noget i det her vindue, men det skete i sidste ende ikke. Og det gør mig ikke så meget. Middlesbrough er en fed klub at være i, og jeg har fået en god start på sæsonen. Der var et tilbud på mig, som jeg fandt interessant, men i sidste ende kunne klubberne ikke blive enige, og jeg var aldrig selv i forhandlinger med en anden klub, så i mine øjne var det ikke for alvor tæt på, sagde han til Ekstra Bladet.

Nu går kampen for oprykning til Premier League ind. Men hvis den kikser, indleder Martin Braithwaite formentlig klubjagten igen.

 

Christian Eriksen bringer Danmark foran med 1-0. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 9. sep. 2018 - kl. 19:56 Bale blev mast – Eriksen vandt stjernekrigen

Se også: Brandvarme Braithwaite scorer igen for Middlesbrough

De konkurrerer om venstrekanten på landsholdet, og både Pione Sisto og Martin Braithwaite kan bruge VM som affyringsrampe til større klubber og lukrative kontrakter. Foto: Lars Poulsen VM 2018 - 19. jun. 2018 - kl. 06:33 Hele otte danske VM-spillere er på klubjagt

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen