Danske stjerner i kæmpe sorg: 'Hvil i fred, min ven'

Den 28-årige tekniske direktør i fodboldklubben Brentford, Robert Rowan, døde tirsdag, og flere danske profiler er i stor sorg efter tabet

28-årige Robert Rowan døde tirsdag. Foto: Brentford FC
28-årige Robert Rowan døde tirsdag. Foto: Brentford FC

Et chok gik igennem fodboldverdenen, da danskerklubben Brentford annoncerede tirsdag, at deres tekniske direktør Robert Rowan var gået bort. Han blev blot 28 år.

Artiklen fortsætter under billedet.

Rasmus Ankersen. Foto: Lars Poulsen
Rasmus Ankersen. Foto: Lars Poulsen
 

Ambitiøs kollega
Flere danske og internationale fodboldprofiler har skrevet et par sidste ord om den afdøde tekniske direktør. Bestyrelsesformand hos Brentford og FC Midtjylland Rasmus Ankersen skriver på sin Twitter-profil, at han så Robert Rowan i lørdags. Ankersen kan ikke fatte, at hans gode ven Rowan ikke er her mere.

'Da vi forlod Loftus Road i lørdags og gik mod parkeringspladsen, der forestillede jeg mig ikke, at det var sidste gang, at jeg så dig. Du var ikke kun en ambitiøs kollega som skubbede klubben frem. Du var en varm, sjov og betroet mand. Hvil i fred, min ven', skriver Ankersen på sin Twtter-profil.

Artiklen fortsætter under billedet.

Matthew Benham. Foto: Ernst van Norde
Matthew Benham. Foto: Ernst van Norde
 

Helt ødelagt
Ejer af FC Midtjylland og Brentford Matthew Benham beskriver Rowan som 'intelligent og venlig over for alle'.

'Jeg er helt ødelagt efter, at Rob Rowan er gået bort, Brentfords tekniske direktør, i en alder af 28 år. Rob var fantastisk til sit job og var en stor mand - varm, intelligent, sjov, vittig og venlig over for alle. Jeg er stolt af at kalde ham en ven. Mine tanker er med hans familie. Hvil i fred, Rob', skriver Benham på sin Twitter-profil.

Artiklen fortsætter under billedet.

Lasse Vibe i Brenford-trøjen. Foto: Gary Learmonth/ProSports/REX
Lasse Vibe i Brenford-trøjen. Foto: Gary Learmonth/ProSports/REX
 

Højtelsket
Tidligere Brenford-spiller Lasse Vibe, der nu slår sine folder i den kinesiske liga for Changchun Yatai F.C., har også skrevet et par bevægende ord om den tekniske direktør.

'Hvil i fred, Rob Rowan. Jeg nød alle vores snakke om spillere og fodbold generelt. En højtelsket og højtrespekteret person i Brentford, altid i godt humør ved at sprede god energi. Mine tanker er med din familie nu, store mand', skriver Lasse Vibe på sin Twitter-profil.

Lars Friis (til højre). Foto: Claus Bonnerup
Lars Friis (til højre). Foto: Claus Bonnerup
 

Den tidligere AGF og FC Midtjylland-assistent Lars Friis skriver på sin Twitter-profil, at dødsfaldet er 'tragisk og trist'.

Robert Rowan startede sin karriere som talentspejder i den skotske storkub Celtic, og klubben sender deres varmeste tanker til Rowans familie.

Det er endnu uvist, hvad den 28-årige tekniske direktørs døde af.

Se også: Kæmpechok: Pludseligt dødsfald i danskerklub

Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere