Dansker bomber sig mod Premier League: - Han er grunden til min succes

Kenneth Zohore giver sin manager en stor del af æren for sin gode form for Cardiff

Kenneth Zohore har scoret syv mål og lavet 4 assist i denne sæson
Kenneth Zohore har scoret syv mål og lavet 4 assist i denne sæson

I 2010 blev Kenneth Zohore den næstyngste målscorer i Superligaen og næstyngste debutant i Champions League, da han spillede for FC København.

Siden fulgte blandede ophold hos blandt andre italienske Fiorentina, Brøndby og OB, inden Cardiff tog chancen med den store danske angriber.

Og det har de sandsynligvis ikke fortrudt. Kenneth Zohore har således for alvor fået gang i karrieren i den næstbedste engelske række, hvor han igen er begyndt at score mål efter et noget skuffende efterår.

Succesen skyldes ikke mindst manager Neil Warnock.

- Warnock har været virkelig god for mig. Han er grunden til, at jeg er, hvor jeg er i dag. Han har presset mig og fortalt mig, at jeg kan gøre ting, som jeg ikke vidste, at jeg kunne, og det kan man se nu, fortæller Zohore i et interview med BBC og tilføjer:

- Jeg løb ti kilometer forleden. Det har jeg aldrig gjort før i mit liv, siger Zohore, der også har et godt bud på, hvorfor målene kommer i stimer.

- Det handler alt sammen om selvtillid som angriber. Du vil score mål.

Kenneth Zohore har scoret syv mål og lavet fire assist i denne sæson
Kenneth Zohore har scoret syv mål og lavet fire assist i denne sæson
 

På vej mod stjernerne
Cardiff er i øjeblikket lunt placeret som nummer to i Championship med syv point ned til Aston Villa og ligger dermed til at sikre sig en af de to direkte oprykningspladser til Premier League. Og det handler også først og fremmest om holdet for angriberen.

- Jeg satte et mål før sæsonen, og det er ikke nået endnu. Men vi er som et hold. Så længe vi vinder, så kommer de personlige ting i anden række, siger han.

Kenneth Zohore havde et fremragende forår i sidste sæson med 11 scoringer. Det fik i sommerens transfervindue Everton til at interessere sig for danskeren, men Cardiff ville dengang ikke overveje et salg.

Nu kan han så alligevel være på vej mod Premier League, hvis Cardiff formår at holde modstanderne bag sig i de resterende ni kampe i sæsonen.

Se også: De 50 bedste: Kampen om 23 billetter i Danmarks VM-trup

Se også: Grotesk udvikling i topkamp: Vagt stukket i halsen

Sport og Spil Når spillere går amok: De er historiens værste

16 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere