Dansker-drøn i storsejr

Marcondes leverede både mål og oplæg, da Brentford lørdag vandt med hele 5-0 over Sheffield Wednesday

Der var grund til at juble for danskerne i Brentford. Foto: Ritzau Scanpix/Tess Derry
Der var grund til at juble for danskerne i Brentford. Foto: Ritzau Scanpix/Tess Derry

Husk, at du kan se 2. Division eksklusivt på Ekstra Bladet. Få adgang her

Den engelske dansker-klub Brentford havde indstillet kanoner rigtigt, da de lørdag mødte Sheffield Wednesday i den næstbedste engelske række. Her endte det med en knusende sejr til London-klubben.

Det kommer efter en periode, hvor klubben har haft meget svært ved at tage de tre point, da de i de foregående fem kampe ikke havde vundet i den engelske Championship. Denne gang fik de dog hul på bylden, hvor de havde Emiliano Marcondes, Christian Nørgaard og Henrik Dalsgaard med fra start i opgøret.

Se også: Matchvinder i sjælden situation: - Vi har respekt for den holdning

Allerede efter ti minutter havdeJoshua Da Silva gjort det til 1-0, og otte minutter senere var det Emiliano Marcondes tur til at komme på måltavlen. Det var den første scoring i rækken efter tilbagekomsten fra FC Midtjylland, hvor han var lejet ud. Dog havde han også en scoring i FA Cuppen efter lejeopholdets afslutning.

Brentford var selvsagt langt fra færdige, og det blev til et mål fra Mbeumo med assist fra Marcondes inden pausen, og efter pausen scorede Da Silva endnu engang, mens indskiftede Fosu lukkede og slukkede med sit mål til 5-0 i den sidste del af kampen.

Dette kommer desuden efter torsdag, hvor klubbens træner, Thomas Frank, blev årets træner blandt London-klubberne.

Resultatet betyder, at Brentford er på fjerdepladsen, som giver adgang til playoff-kampe efter grundspillet. Derfra har de ti point op til andenpladsen, som giver direkte oprykning til Premier League.

Næste opgave for Brentford er mod Fulham.

Se også: Danskerklub smider føring i topkamp

Kamil Wilczek er fortid i Brøndby. Han sikrede i efteråret de blågule mange point, så det er en tung arv, der skal løftes. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Farvel til 27 mål: Hvad bliver regningen i Brøndby?

Se også: FC Mesterhak: Vi bestemmer prisen på spillerne

9 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Sport