Dansker er på årets hold

Philip Billing er blevet udtaget til årets hold i Championship, hvor hans klub er på vej mod oprykning

Philip Billing (tv.) har scoret otte mål i løbet af sine 36 optrædener hidtil i sæsonen. Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix
Philip Billing (tv.) har scoret otte mål i løbet af sine 36 optrædener hidtil i sæsonen. Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Engelsk fodbold

Philip Billing har været flyvende for Bournemouth i den næstbedste engelske fodboldrække, Championship, og det bliver han nu hædret for.

Den danske midtbanespiller er således på årets hold, oplyser EFL, organisationen bag ligaen.

Sammen med Bournemouth ligger Philip Billing lunt i svinget til at rykke op i Premier League.

Den danske midtbanespiller har været fast mand på holdkortet, og han har dermed spillet en stor rolle i klubbens succes.

Han har optrådt i 36 af klubbens 42 ligakampe i sæsonen og har bidraget med otte scoringer. Syv gange har han haft næstsidste fod på en scoring.

Bournemouth ligger på andenpladsen, som udløser en direkte oprykning til Premier League. Der er to point ned til Philip Billings tidligere klub Huddersfield på tredjepladsen, som udløser en plads i et playoff-spil om oprykning.

Philip Billing har været hos Bournemouth siden sommeren 2019 og har spillet 117 kampe i klubben.

Præstationerne har betydet, at han flere gange har været udtaget til Danmarks landshold. Her mangler han fortsat sit helt store gennembrud.

To landskampe er det dog blevet til. Senest spillede han i Danmarks sejr over Serbien i en testkamp i slutningen af marts.

Årets spiller i Championship er Aleksandar Mitrovic, der har scoret imponerende 41 mål for Fulham, som allerede er sikker på direkte oprykning.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind