Annonce:
Annonce:

Danskerkasse: Tæt på Premier League

Phillip Billing sørgede for en 1-0-sejr til Bournemouth over Barnsley. Emil Riis lynede to gange for Preston

Phillip Billing (i midten) har scoret otte gange i den sæson for Bournemouth i The Championship. (Arkivfoto). Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix
Phillip Billing (i midten) har scoret otte gange i den sæson for Bournemouth i The Championship. (Arkivfoto). Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

Midtbanespilleren Phillip Billing blev lørdag matchvinder for Bournemouth, der kæmper for oprykning til Premier League.

Den 25-årige dansker scorede kampens eneste mål, da holdet på udebane vandt 1-0 over bundholdet Barnsley.

Billing headede gæsterne i front efter godt ti minutter, efter at holdkammeraten Dominic Solanke havde serviceret ham med oplægget.

Det var ottende gang i denne sæson, at Phillip Billing kom på måltavlen for Bournemouth. Kun Solanke har med 18 scoringer været mere aktiv oppe foran hos oprykningskandidaten.

I slutfasen blev det en anelse hektisk, da Gary Cahill i Bournemouths midterforsvar blev udvist.

Med sejren holder gæsterne fast i tredjepladsen i The Championship, men chancerne for at nå top-2 og en direkte oprykningsplads blev øget, da både Fulham og Blackburn smed point.

Fulham, der topper rækken, fik 1-1 mod Blackpool, mens Blackburn på andenpladsen spillede 0-0 mod Luton.

Det var ikke kun Phillip Billing, der sørgede for dansk succes lørdag i den næstbedste engelske række.

Den tidligere Randers FC-angriber Emil Riis scorede således begge mål, da Preston North End fik 2-2 mod Bristol City.

Danskerens udligning til slutresultatet faldt dybt inde i overtiden, da han modtog en aflevering fra højresiden og flugtede bolden i mål til 2-2. Riis er med 12 mål i ligaen nummer fem på topscorerlisten.

Preston North End indtager en 12.-plads i The Championship.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: