Derouten fortsætter: Ny kæmpe straf

Championship-klubben Derby er blevet fratrukket yderligere ni point på grund af økonomiske problemer

Manager Wayne Rooney og Derby står efter tirsdagens straf noteret for minus tre point og har 18 point op til redning i Englands næstbedste række. Foto: Ed Sykes/Ritzau Scanpix
Manager Wayne Rooney og Derby står efter tirsdagens straf noteret for minus tre point og har 18 point op til redning i Englands næstbedste række. Foto: Ed Sykes/Ritzau Scanpix

Minus tre point.

Derby County, der har den tidligere engelske landsholdsstjerne Wayne Rooney som manager, ligger isoleret i bunden af den næstbedste engelske rækker, Championship.

Tirsdag er traditionsklubben blevet fratrukket yderligere 9 point ud over de 12 point, som klubben blev fratrukket i september.

Det meddeler ligaforbundet English Football League (EFL) på sin hjemmeside.

Straffen falder på grund af uregelmæssigheder i Derbys økonomi, og den isolerer holdet på sidstepladsen i Championship med 18 point op til redning.

På banen har Wayne Rooneys tropper ellers spillet sig til 18 point i 17 kampe, hvilket fraregnet minuspoint ville have placeret holdet over nedrykningsstregen.

EFL og Derby er blevet enige om den nye straf, og om at klubben dropper sin appel af 12 pointsstraffen fra september, skriver EFL desuden.

Ud over de i alt 21 fratrukne point risikerer klubben at blive fratrukket yderligere tre point, hvis ikke den lever op til de økonomiske forpligtelser og budgetter, som man har lavet med EFL i resten af sæsonen.

Derby er på grund af sine økonomiske problemer i øjeblikket under administration.

I slutningen af oktober bekræftede den amerikanske forretningsmand Chris Kirchner, at han er interesseret i et købe klubben, og den nye aftale med EFL kan bane vejen for en handel.

Ifølge Derbys administratorer var det således nødvendigt at acceptere en ny pointstraf for at komme videre med dialogen.

- Denne konklusion tillader os at gå videre med rekonstruktionen af klubben sammen potentielt interesserede parter, siger Carl Jackson, der repræsenterer administratorgruppen, til EFL's hjemmeside.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter