Drama under topkamp: Kollapsede efter udskiftning

En ubehagelig episode stjal opmærksomheden i topopgøret mellem Middlesbrough og Leeds United i den næstbedste engelske række

Jack Clarke var ved bevidsthed, inden han blev kørt på hospitalet. Foto: Ritzau Scanpix
Jack Clarke var ved bevidsthed, inden han blev kørt på hospitalet. Foto: Ritzau Scanpix

Leeds United sikrede sig et vigtigt point med udligningen til 1-1 i overtiden på udebane mod Middlesbrough, men topkampen i den engelske Championship vil desværre blive husket for et uhyggeligt kollaps hos en af gæsternes spillere.

18-årige Jack Clarke blev skiftet ud i pausen, men fik det så dårligt på udskiftningsbænken, at han måtte behandles af paramedicinere og efterfølgende blev kørt på hospitalet liggende på en båre med iltmaske på.

Flere engelske medier - heriblandt The Telegraph - skriver, at Jack Clarke kollapsede, men at han var ved bevidsthed, da han blev kørt væk i ambulancen.

Leeds har udsendt en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at spilleren fik det dårligt i løbet af anden halvleg.

'Spilleren reagerer og er på hospitalet med klubbens chef for den medicinske afdeling. På vegne af Leeds United vil vi takke lægestaben fra begge hold for deres hurtige reaktion på hændelsen', lyder det på klubbens hjemmeside.

Kampen var afbrudt i syv minutter i anden halvleg, mens behandlingen stod på.

Leeds' cheftræner, Marcelo Bielsa, kunne efter opgøret ikke give en forklaring på Jack Clarkes pludselige ubehag.

- Det, vi ved, er, at han ikke havde det godt. Vi kender ikke årsagerne endnu, men da han kom i omklædningsrummet fik han det bedre, lød det fra Marcelo Bielsa.

Se også: Fire mål og rødt kort i stor Real-triumf

Se også: Dansker blev den store helt i overtiden

Se også: Liverpool tilbage på tronen

Matti Nykänen blev løsladt for vold mod sin tredje kone, Mervi Tapola, i 2005. Hun tog imod ham, men snart var bruddet i gang igen. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Legendens ufattelige liv: Knivstik, strip, porno og fængsel!

6 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere