Drømmedebut for Rooney

34-årige Wayne Rooney fik debut for Derby og lagde op til et mål i 2-1-sejren over Barnsley i Championship

Wayne Rooney fik torsdag debut for Derby i den næstbedste engelske række, og det skete med manér for den tidligere engelske landsholdsstjerne. 

Derby tog hjemme imod Barnsley i Championship og vandt opgøret 2-1 og har dermed 33 point som nummer 17. 

Derby misbrugte flere åbenlyse tilbud i første halvleg, men i det sidste minut før pausen fik hjemmeholdet frispark langt tilbage på banen. 

Rooney tog sig af frisparket og sendte en skruet og hård bold skråt ind i gæsternes felt, hvor Jack Marriott fik flugtet bolden i nettet til 1-0.

Artiklen fortsætter under billedet..

Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
 

Barnsley fik udlignet kort inde i anden halvleg, men Martyn Waghorn sikrede 2-1-sejren med en scoring efter en lille time. 

Wayne Rooneys skifte fra DC United i USA til Derby blev offentliggjort i august, men Rooney har først været spilleberettiget fra 1. januar. 

Han er både i Derby som spiller og i en rolle, hvor han er en del af trænerstaben, og Derby-manager Phillip Cocu lagde inden opgøret ikke skjul på, at den 34-årige målsluger er en forstærkning.

- Hvis en spiller med de kvaliteter, den karriere og erfaring, som Rooney har, er til rådighed, skal man være glad for, at han er her, lød det inden opgøret fra Cocu. 

Wayne Rooney havde sin storhedstid i Manchester United, hvor han spillede fra 2004 til 2017. Siden gik turen til Everton og amerikanske DC United uden den store succes.

Han har spillet 120 landskampe for England og scoret 53 mål, hvilket gør ham til rekordmålscorer for det engelske landshold. 

Se også: Holdkammerater gift i luksuspalads

Se også: Dømt for voldtægt: Ny klub står klar

Karrierens sidste kamp. Dennis Ceylan endte med at rode rundt på gulvet til stævnet i Struer. Knap et år efter tager han handskerne på igen. Foto: René Schütze Sport og Spil Ramte muren efter karrierestop: Overvejede selvmord

9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere