Ekspert: Sådan slipper du af med ’Lord’, Bendtner!

Sportspsykologen Erik Østenkjær afslører, hvordan Nicklas Bendtner slipper af med tilnavnet ’Lord’. Et navn Bendtner har sagt, han ikke gider at have hængende på sig længere

Nicklas Bendtner er blevet kald ’Lord’ siden Ruder Konge var knægt. Eller. I hvert fald siden han begyndte at komme sammen med baronessen Caroline Fleming, med hvem herren har en dreng, Nicholas, sammen med.

Netop navnet ’Lord’ irriterer Bendtner i en sådan grad, at han har frabedt sig at blive kaldt det. Der sker kort tid før Bendtner og Nottingham Forest møder danskerens gamle klub Arsenal tirsdag aften i den engelske Liga Cup. Men folk lytter silnyeladende ikke. Det klæber forsat dagligt til Bendtner på de sociale medier. 

Ignorerer det, Bendtner
Der er ifølge sportspsykologen Erik Østenkjær kun få måder, hvorved Bendtner han slippe ’Lord’ helt.

Hvorfor ignorerer han det ikke bare, tror du, og fokuserer på sin sport?

- For mig er det en umoden tankemåde. Den gang jeg var barn kaldte de mig Esse-pisse, fordi det rimede. Men jeg ignorerede det bare. Det bør Bendtner også gøre med sit øgenavn. Hans reaktion er umoden, siger Erik Østenkjær til Ekstra Bladet.

Sportspsykologen giver sit bud på, hvilke betydninger der ligger i ordet.

- Den kan jo tages for, at han føler sig for fin til nogen eller noget, men det kan også ses som, at han er en ’lort’. Det handler jo om Bendtners måde at tage det på, og den eneste, der kan fjerne det, er ham selv, siger Østenkjær og afslører, hvordan Bendtner slipper helt af min sin ’Lord’-titel:

Opfør dig ordentligt
- Han kan fjerne det ved at opføre sig ordentligt eller ved helt at ignorere det. Han kan smile af det og have lidt selvironi omkring det og joke med det. Det er jo den eneste måde, han kan komme det til livs på. Det er ikke andre mennesker, der skal gøre det for ham.

Hvis ikke Bendtner følger én af de anviste veje, kan det blive skidt for angriberen, vurderer Erik Østenkjær.

- Tænkt, hvis det næste skridt er, at han kun vil have venner, der ikke kalder ham det. Så er han jo begyndt at købe sine venner, siger Østenkjær.

Bendtner mangler selverkendelse
Sportspsykologen Erik Østenkjær giver ikke meget for Nicklas Bendtners gentagende løfter om, at han nok skal blive voksen. At han nok skal lære af sine fejl, og at han nok skal foretage sig de ’rigtige’ valg som både fodboldspiller og menneske.

- Jeg forstår ikke, at han lover noget til nogen som helst hele tiden. For det er besværtligt. Enten gør man tingene, eller også gør man ikke. Det er måske det der er mest karakteristisk for Bendtner. Det lægger pres på ham. For løfter kræver jo tit, at omgivelserne får svar, og så ender det med skuffelser, siger Erik Østenkjær til Ekstra Bladet.

Stop med at prøve
Østenkjær mener, at Bendtner skal stoppe med at ’prøve’ hele tiden.

- Jeg lærer folk begrebet ’ikke prøve på’. Bendtner prøver på at opføre sig rigtigt og gøre tingene på den rigtige måde. Og han gør det bare ikke. Han tager ikke det fulde ansvar for sine evner og handlinger. Han må selv træde i karakter. Han har været vant til rygklappere, og dem skal han skille sig af med, siger Ønstenkjær.

Han mener samtidig, at tiden er ved at være moden til, at Bendtner nu bliver voksen. Han må droppe glimmer, glamour og fede fester for at fokusere, hvis folk skal tro på, at han rent faktisk har lært af sine fejl og er kommet videre.

- Det, der skal til, er, en dyb og inderlig selverkendelse af, at han er blevet voksen voksen. Han har jo et barn, og han har haft flere kærester. Jeg tror alle mangler, at se ham opføre sig som en voksen mand. Det er jo fint nok, at han har været 23 og moonet ud af bilen, men det gør man ikke, når man har barn.

Nicklas Bendtner og Nottingham Forest møder Arsenal klokken 20.45 i den engelske Liga Cup.

Ærgerlig tendens: Bendtner gør de andre bedre

Bendtner stjæler igen overskrifter, men ikke som han plejer

Det sagde Bendtner for ti år siden: Interviewet han (ikke) fortryder

Seneste nyt

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.